/\

ANNONCE

Foto: Alexander-Benjaminsen/Visitnorway.com

Livsstil

5 tips til grønne aktiviteter og hoteller i Norge

Oslo blev for nylig kåret som Europas miljøhovedstad, men det er ikke bare i hovedstaden, at du finder spændende, grønne aktiviteter og hoteller. Det finder du i hele Norge. Lad din næste tur gå til et af disse miljøvenlige og nye steder!

Sådan bliver det nye hotel på Svartisen. Foto: Snøhetta

Et af verdens mest miljøvenlige hoteller

Det nye hotel Svart er ved at blive bygget ved en af armene til isbræen Svartisen ikke langt fra Bodø og vil stå klar i 2021. Hotellet vil ifølge bygherren Miris Eiendom bruge 87 procent mindre energi end tilsvarende hoteller. Faktisk vil hotellet, som er bygget efter den såkaldte Powerhouse-byggestandard, kunne producere sin egen energi. Hotellet vil passe smukt ind i naturen ved Norges næststørste isbræ, som strækker sig igennem kommunerne Rana, Meløy og Rødøy, og det gør bare hotellet endnu mere tiltrækkende.

Svart

Fjord på Nærøyfjorden. Foto: Sverre Hjørnevik

Batteridrevet fjordcruise

Nærøyfjorden, som er en af sidearmene til Sognefjorden, blev optaget på Unescos verdensarvliste i 2005. Derfor besøger flere hundredetusinde mennesker hvert år dette område. De mange besøgende og krydstogtskibene kan byde på udfordringer, hvad angår miljøet, hvilket jævnlig har været genstand for debat. Men for et par år siden kom der en ny, lavmælt charmør på fjorden: Vision of The Fjords. Den 40 meter lange hybridkatamaran i karbonfiber kan skifte mellem dieselgenerator og batteridrift. Der er afgang fra Flåm, Aurland, Undredal og Gudvangen alle dage hele året rundt. På et cruise vil du kunne se 1.800 meter høje fjeldtoppe, vandfald og små bygder. Turen tager cirka halvanden time. Du kan også købe turen "Norge i en nøddeskal", som inkluderer cruise og bustur gennem Nærøydalen. Det tager cirka 2-3 timer at køre til dette område fra Bergen. Båden sejler i øvrigt også til Geirangerfjorden og Lysefjorden. Længere nordpå tager den el-drevne Brim Explorer dig ud på tur rundt om Lofoten.

Vision of the fjords

Priser fra 405 kroner per person for cruise i Nærøyfjorden.

Hvad med vandring i Finnmarken? Her fra Hornøya i Norges nordligste region. Foto: Foto-Christian-Roth-Christensen/VisitNorway.com

Vandring og klatring

Den bedste måde at komme ud i det grønne på er at bruge sine ben. Og det er Norge ganske enkelt perfekt til. Uanset hvor du er, vil der være natur at udforske lige uden for din dør. Vil du vandre op til det højeste fjeld Hermannsdalstinden ved Lofoten, Tromsdalstinden eller Romsdalseggen? Ønsker du at tage på en sværere tur, kan du prøve Nordkalottruten fra Kautokeino. Den går gennem nationalparker som Reisa, Øvre Dividal og Rohkunborri og ender i Sulitjelma. Disse ture er fuldstændig gratis, og du vil garanteret blive rig af dem i form af flere muskler!

Restaurant Credo i Trondheim fik sin første Michelin-stjerne i 2019.

Spis bæredygtigt

Hvis du ikke vil hive din egen fisk op af vandet, som du kan gøre mange steder fra Akerselva til Alta, kan du få den serveret på restauranter, som tænker bæredygtighed ind i hver eneste mundfuld. Credo i Trondheim fik ikke bare en Michelin-stjerne i vinters, men også Michelin-guidens nye bæredygtighedspris Sustainable Award. Prisen fik Credo netop for sin brug af lokale og bæredygtige råvarer. At det smager godt, er en selvfølge. I Oslo bør du tjekke restauranten Rest ud, som laver mad af rester.

Restaurant Credo

Ladeveien 9, 7066 Trondheim

Vis på kort

I Oslo er der god infrastruktur for cyklister og du kan nemt leje cykler eller løbehjul. Foto: Nancy Bundt/VisitNorway.com

Miljøhovedstaden Oslo

Oslo er i år Europas miljøhovedstad. For at opnå denne udmærkelse skulle Oslo score på 12 miljøparametre, blandt andet reduktion af CO2-udslippet, grøn vækst og artsmangfoldighed. Du kan hele året deltage på Masse Moro, hvad enten du bare er en privatperson, som ønsker at shoppe, eller rettere sagt bytte dig til en «ny» brugt kjole på et af de mange byttemarkeder, eller møde foretagender med store, grønne ambitioner og muskler. Oslos mål er forresten at nedbringe CO2-udslippet med 95 procent inden 2030 og at være CO2-neutral i 2050.

Oslo

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk