/\

ANNONCE

Calder-terrassen på Louisiana: frokost med fabelagtig udsigt. Foto: Louisiana
Calder-terrassen på Louisiana: frokost med fabelagtig udsigt. Foto: Louisiana

Livsstil

Brunch med udsigt

Københavnerne elsker weekendbrunch og byens kunst- og kulturcentre får kultur- og madoplevelser til at gå op i en højere enhed. Når lækkerierne serveres med havudsigt eller et vue over byens tårne, bliver det ikke meget bedre. Her er finder du byens bedste brunch med udsigt:

Café Hovedtelegrafen, Post og Telemuseet

Nok byens bedste udsigt og en delikat brunchbuffet! Post og Telemuseets café ligger lige overfor Rundetårn og har udsigt over byens tage, tårne og spir. Man kan nyde udsigten og de hjemmelavede lækkerier indenfor eller ude på tagterrassen. Men skynd dig – museum og café flytter i december 2015.

Købmagergade 37
http://cafehovedtelegrafen.dk

 

Louisiana Café. Også indenfor  er udsigten fremragende. Foto: Louisiana

Louisiana Café

Blinkende blåt Øresund så langt øjet rækker, grønt græs og skulpturer i parken. Det er svært at måle sig med udsigten fra Calder-terrassen på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og frokostbuffeten er velgjort, moderne nordisk mad. Når du er mæt kan du glæde dig over kunst, arkitektur og museumsshop i verdensklasse.

Gl. Strandvej 13, Humlebæk
www.louisiana.dk

På Søren K har man udsigt til høj himmel og blinkende vand.

Søren K

Den Sorte Diamant (den nye fløj af til Det Kongelige Bibliotek) rummer koncerter, udstillinger, fotokunst, boghandel  - og en restaurant opkaldt efter Søren Kierkegaard, der byder på en fabelagtig udsigt over kanal, broer og by og en hjemmelavet lørdagsbrunch i topkvalitet.

Søren Kirkegårds Plads 1
 www.soerenk.dk

 

Dansk Arkitektur Center

Arkitektur, design og moderne byudvikling er i fokus på Dansk Arkitekturcenter, der ligger i et gammelt pakhus lige ud til vandet. Nyd en brunch i glaskarnappen med en fabelagtig udsigt over himlen, byen og kanalen. Fuldend oplevelsen med et besøg i den lækre boghandel.

Strandgade 27 b
http://www.dac.dk/da/dac-cafe/

Arkens café minder om et skib og har udsigt til naturskønne Køge Bugt.

Arken

Ishøjs moderne kunstmuseum har udsigt til Køgebugtens fine landskab og brusende bølger. Caféens højloftede arkitektur og plankegulv leder tankerne hen på et stort sejlskib og man kan næsten få følelsen af at være på havet mens man sætter en klassisk brunch til livs.

Skovvej 100, Ishøj
http://www.arken.dk/cafe/

 

 

Tekst: Lise Hannibal

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk