/\

ANNONCE

Foto:Michael Töpffer
Foto:Michael Töpffer

Livsstil

En nat (og en dag) i Bangkok

Bangkok er én af verdens mest populære turistdestinationer, og de smukke templer, al den fantastiske shopping og afslappende massage er alt sammen en del af forklaringen. Har du 24 timer i byen får du mest ud af dem sådan her.

06:30 Morgenmad på thailandsk
Gaderetterne kan nydes døgnet rundt, så hvorfor ikke som morgenmad? De mest populære traditionelle morgenmadsretter er joke, en slags risengrød, og khao tom, som er rissuppe. Find morgenmaden langs de smalle stræder, som kaldes soi. Et godt sted at starte er i området omkring Victory Monument, ét af Bangkoks store transportcentre.

08:00 Motion med stil
Begynd dagen med motion i stilfulde omgivelser. Olympic Club er Bangkoks bedste og mest professionelle motions- og sportscenter, hvor du også kan svømme i den udendørs swimmingpool og deltage i klasser i tai chi og yoga.

Pathumwan Princess Hotel, 8th floor, 444 MBK Center Phayathai Road

11:00 Besøg Chinatown
Yaowarat Road er centrum i Bangkoks Chinatown. Gå en tur ned ad gader og smalle stræder og oplev den kinesiske kultur og de udbudte varer: tekstiler, krydderurter, traditionel medicin, te og ædelstene.  Eller besøg et tempel, f.eks. det berømte Chieng Fa.

Yaowarat Road, Chinatown

13:00 Mere thaimad
Overalt i byen er der masser af små, traditionelle thailandske spisesteder.  Prøv ét af dem, når du besøger den gamle bydel. Thip Samai Noodel Shop, på 313 Mahachai Road, serverer den traditionelle ret pad thai, stegte nudler, helt perfekt. Det siges, at stedet leverer mad til kongepaladset i nærheden.

313 Mahachai Road

14:30 Shop til du segner
Bangkok er én af verdens førende shoppingdestinationer. Store indkøbscentre står side om side fra stationen ved National Stadium og hele vejen til Phrom Phong. MBK er blandt de mest populære og kendt for tøj uden varemærker, falsk parfume og DVD’er. Siam Paragon og Central World er den modsatte ende af skalaen.

18:00 Slap af med skøn massage
Efter at have rendt rundt i varmen i denne kaotiske storby, kan en god massage være nødvendig for at genoplade batterierne. Hvad med at prøve en god fodmassage eller traditionel oliemassage? Et af de mere velrenommerede steder er Health Land, en kæde med mange butikker
www.healthlandspa.com

Sirocco in State Tower Building on 1055 Silom Road is a popular spot.

20:00 Dinner with the stars
Der er flere tagrestauranter og -barer i Bangkok end noget andet sted i verden. Nyd et 3-retters, 5-stjernet måltid med cocktail og nyd udsigten over den hektiske by fra oven. Sirocco i State Tower Building på 1055 Silom Road er et populært sted, Red Sky ved Centara Grand Hotel, i Chit Lom, får dig helt sikkert til at sige wow! L'appart, øverst på Sofitel Sukhumvit Hotel, i området Nana area, er et af de nyeste steder.

23:00 Blomster om natten
Bangkoks store nattemarked med blomster på Pak Klong Talad, “markedet ved kanalens udmunding”, er en eksotisk oplevelse. Her sælges rosenbuketter, orkidéer og andre smukke blomster til eksempelvis store hoteller og andre steder med behov for blomsterdekorationer.  

Pak Klong Talad, Chak Phet Road, close to Memorial Bridge. 

Text: Michael Töpffer

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk