/\

ANNONCE

Livsstil

Guidens bedste tips til Svalbard

Charlotte Sandmo (28) lever af at tage med tilrejsende og studerende ud på oplevelser og feltarbejde på Svalbard. Her er hendes tips til dig, som er nysgerrig efter Svalbards magiske landskaber og dyreliv.

Charlotte Sandmo kom fra Bodø til Svalbard som tiårig. Mens de fleste, som kommer til Svalbard, kun bliver der i en kort periode, har Sandmo valgt at blive.

– Nu er Svalbard hjemme for mig, siger Sandmo til Scandinavian Traveler.

Her arbejder hun som guide og tager med både turister og studerende ud på feltarbejde. 

– Hvad er det bedste ved Svalbard?
– Jeg har en flok hunde. Det er magisk at køre med hunde om vinteren, i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, når lyset vender tilbage. At sejle i fjordene om sommeren og se på dyrelivet, fuglefjeldene og isbræerne er også spændende. De seneste år er der begyndt at komme blåhvaler, og det er helt utrolig at se dem. Der er også andre hvalsorter her.

Om Charlotte Sandmo

Alder: 28
Familie: 6 slædehunde
Bor: Svalbard
Job: Guide
Følg Charlotte på Instagram: @sjarlies

Read more

– IVintertiden er mørk; findes der lyspunkter i den mørke tid?
– Alt er roligere, og tingene går lidt langsommere i den mørke tid. Det er dejligt, for resten af året går ud i et. Når det er mørkt, kan du se nordlyset. Det er mørkt 24 timer i døgnet i december, men i januar og februar begynder lyset at komme tilbage. Da kan du se både det og nordlyset.

– Alle ønsker at se en isbjørn; vil man få den at se på en rejse?
 –  Det er muligt, men folk bliver skuffede, hvis de ikke får den at se. Men fokusset bør ligge på at se alt det andet. Naturen er så smuk her, at det føles som at være på en anden planet. Der er masse af fugle om foråret og som sagt blåhval.

– Kan eller bør man tage alene ud på en tur på Svalbard?
 – Nej, du skal være kvalificeret til at gøre det. Du skal vide, hvad du gør. Det bedste er at tage af sted flere sammen. Husk på, at du er næsten ved Nordpolen; det er ikke sikkert, du kan få fat på hjælp, hvis du får brug for det. Du må være ydmyg og have respekt for naturen.

– Hvad skal man have med sig?
Uld. Varmt og komfortabelt tøj. Det pæne tøj kan du lade ligge derhjemme. Og husk badetøj. Mange tilrejsende synes, at det er spændende at tage et bad i havet, der er forfriskende. Der findes en badeklub her.

– Hvad bør du tænke på, før du rejser herop?
– Mange tror, det er nok med to dage, men du kan risikere at få to dage med dårligt vejr. Du kan ikke kontrollere naturen. Du bør bruge lidt tid på at være her, når du først rejser herop, for der er meget at se og opleve. Det er også fornuftigt set i et klimaperspektiv, så man undgår at flyve op og ned.

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk