/\

ANNONCE

17. maj-fejring i Bergen. Foto: Shutterstock
17. maj-fejring i Bergen. Foto: Shutterstock

Livsstil

Hurra for 17. maj

Mens mange lande sender deres væbnede tropper ud på parade på deres nationaldag, sender Norge sine skolebørn af sted. Det er sjovest for alle.

Sig "hej" til kronprins Haakon, kronprinsesse Mette-Marit og deres børn. Foto: Getty Images 

”Hurra, hurra,” råber lyse stemmer i optoget, der bevæger sig op ad Karl Johans gade, Oslos hovedstrøg, på Norges nationaldag den 17. maj. Bag de glade smil anes en løs mælketand eller to, og nogle af rottehalerne mangler en elastik, men stemningen er upåklagelig. Der er fest, ikke kun i Oslo, men i hele landet. Dagen fejres, fordi Norge fik deres egen grundlov 17. maj 1814, efter at nordmændene havde gjort oprør mod den svenske regent Carl Johan og hans forsøg på at lægge Norge ind under Sverige. Derfor kaldes 17. maj også grundlovsdagen. Grundloven blev vedtaget af Riksforsamlingen på Eidsvoll nord for Oslo den 16. maj og blev dateret og underskrevet af formandskabet den følgende dag. Der skulle dog gå flere år, før den 17. maj fik den form, den har i dag.

 "Norge var i union med Sverige, og den svenske konge opfattede en norsk nationaldag som en provokation," siger Knut Dørum, historieprofessor ved universitetet i Agder. "Men omkring 1820'erne vandt dagen mere og mere tilslutning, og den svenske konge måtte gøre retræte. De første fejringer var ikke organiseret, men man tog festtøjet på, drak brændevin og råbte."

I 1870 organiserede den unge forfatter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) et optog i Christiania (som Oslo hed dengang). Han mobiliserede 1.200 drenge til at vinkel med flag og gå i parade gennem byens gader. Det vakte stor opsigt i offentligheden og skabte præcedens. Pigerne blev dog først inviteret med i 1889.

Norge er det eneste land i verden som arrangerer børneoptog på nationaldagen. Foto: Shutterstock

I dag er Norge stadig det eneste land i verden, der arrangerer børneoptog på nationaldagen.

"I de fleste lande er det de militære styrker, der marcherer på nationaldagen. Men med børneoptogene viser nordmændene, at de står for fred, tolerance og kærlighed. Det er en vidunderlig tradition," siger Dørum. 

En anden vigtig tradition denne dag er 17. maj-talen. For én person betyder det måske mere end for de fleste. For Remine Birkeland Kind, en 15-årig skoleelev fra Stavanger, som vandt talekonkurrencen for få år siden, har talen nok endnu større betydning.

"Du skal fortælle om Norges historie, og hvorfor man fejrer dagen. Du skal komme ind på, hvorfor det er dejligt at bo her, og at vi bør være taknemmelige for det," siger Kind. "Vi har masser af grunde til at være glade for det. Her kan alle sige, hvad de mener, og man blive ikke nedvurderet eller straffet af myndighederne af den grund. Alle får uddannelse, og der er ikke stor forskel på folk." 

Derudover bør talen også indeholde nogle sjove elementer, og den skal fremføres med en vis bravour. 

"God brug af sproget og pauser er vigtige, når du læser talen. Jeg øvede mig hjemme i stuen, inden jeg holdt min tale," tilføjer hun. 

I talen talte hun om alle forberedelserne og slikket, som alle børn forbinder med festlighederne. Hun bragte også vigtige emner op, f.eks. debatten om, hvorvidt det skal være tilladt at gå med andre landes flag i 17. maj-optoget. I sin tale sagde Remine, at Norge ikke bør være så snerpet, at man ikke tolererer andre landes flag på selve grundlovsdagen.

Russetog er et populært indslag. Men russen irriterer også. Foto: Getty Images

Et indslag, som både morer og forarger befolkningen, er 'russefeiringen', studenterfesten, der markerer afslutningen på gymnasiet og det faktum, at eleverne nu er kvalificeret til videregående uddannelser. De er let genkendelige med deres røde og blå kedeldragter – rød markerer, at du har afsluttet din studiespecialelinje, blå at du har gennemført handels- og kontorfag. Festlighederne starter officielt den 1. maj og kulminerer den 17. maj med studenteroptog mange steder og med sjove indslag. Det er en gammel akademisk tradition, tilsyneladende helt tilbage fra middelalderen, hvor de studerende blev optaget på universitetet gennem et særligt ritual. Mange tvivler dog på, at ritualet har nogen rødder overhovedet, og eleverne nyder ikke ligefrem lindete og madeleinekager. Tværtimod – mange skal transporteres hjem fra de store koncertarenaer i Stavanger og Oslo efter indtagelsen af store mængder alkohol, og hos mange voksne er der en stigende fornemmelse af, at elevernes adfærd er værre end nogensinde. 

"Studenterne opfører sig altid værre end dem fra året før. Man skal prøve noget, som ingen har gjort før, ellers bliver det set som et nederlag", sagde professor i socialantropologi Allan Sande til den norske tabloidavis VG. 

Mange fejrer 17. maj med champagne. Foto: merethe/Foap/Visitnorway

Sandes doktorafhandling undersøgte de norske studenterfester som et overgangsritual, og han oplevede selv studenternes tosserier på første hånd, da de pakkede hans hus ind i genbrugstoiletpapir. 

Men hvad foretager man sig ellers på Norges fødselsdag?

"Det første jeg gør er at mødes med mine veninder. Så går vi i børneoptoget sammen. Det er en tradition. Derefter tager vi hjem og spiser sammen med venner. Hvis det er godt vejr, griller vi i baghaven og hygger os. Sådan bliver det også i år. Sidste år fik jeg en nationaldragt i konfirmationsgave, og den skal jeg have på i år," siger Remine Birkeland Kind. "Og så råber man selvfølgelig 'hurra, hurra', til man er helt hæs." 

Tekst:  Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk