/\

ANNONCE

James Smith & Sons paraplybutik. Foto: Christine Wehrmeier
James Smith & Sons paraplybutik. Foto: Christine Wehrmeier

Livsstil

Juleindkøb i London

I det øjeblik julelysenes tændes i november, forvandles storbyen på den mest forunderlige måde. Butiksgaderne pyntes med smukke dekorationer, og stormagasinerne og butikkerne sparer ikke på kunstfærdige vinduesudstillinger. Byen med tilnavnet The Big Smoke er også det perfekte sted at finde gaver, man ikke finder andre steder.

Hoxton Street Monster Supplies

Du kan gøre de små monstre glade og støtte en god sag i bestsellerforfatteren Nick Hornbys butik. De skal nok blive vilde med lidt Cubed Earwax (ørevoks i tern), dåser med Night Sweats (nattesved) og Salt Made from Tears (salt fremstillet af tårer). Hele overskuddet går til velgørenhed via Ministry of Stories, som støtter kreative skribenter.

Monster Supplies

159 Hoxton Street, London

Vis på kort

Barn The Spoon

Hipsterkulturen og længslen efter de gode gamle dage holder fortsat liv i Londons renæssance indenfor kunsthåndværk. Hipsterville Shoreditch er derfor stadig det sted, hvor man finder folk som Barn the Spoon - en skægget skovmand, der sidder i butikken og snitter træskeer iført ulden hue. Folk, der står af ræset, kan tage et kursus i træskæring her.

Barn The Spoon

260 Hackney Road, London

Vis på kort

Floris

Dette ærværdige parfumeri, grundlagt i 1730, drives nu af 8. og 9. generation af familien Floris. De fremstiller forskellige moderne og klassiske (før 1900) dufte, men søger du noget meget personligt, så bed dem om en specialfremstillet duft.

Floris

89 Jermyn Street, London

Vis på kort

James Smith & Sons

Så bliver det vist ikke mere britisk! James Smith & Sons er en familieejet paraplybutik, der har eksisteret siden 1830, og den fremstiller ikke kun paraplyer – også spadserestokke og stokke med hvilesæde. Butiksfacaden mod West End har praktisk talt stået uforandret i over 140 år.

James Smith & Sons

Hazelwood House. 53 New Oxford Street, London

Vis på kort

Lock & Co. Hatters

Lock & Co., som blev grundlagt i 1676, er Londons ældste hattebutik, og den rager stadig et højt hoved op over alle andre. Her findes alt fra haute couture-hatte og sæsonens hat-à-porter til klassiske fedoraer, trilbyer og kasketter, både til mænd og kvinder.

Lock & Co. Hatters

6 St James’s Street, London

Vis på kort

La Coqueta

Celia Munoz’ butik giver et højst usædvanligt og individuelt bud på børnetøj. Samlingen er en pudseløjerlig blanding af sydeuropæiske farver og mønstre kombineret med vintage inspiration med en cool nutidig attitude.

La Coqueta

5 Heath Street, London

Vis på kort

General Eyewear

Denne Chalk Farm-butik sælger briller af eget mærke samt et særligt udvalg af smukke og usædvanlige vintage brillestel og solbriller, hvoraf de ældste dateres helt tilbage til 1790. Den er et besøg værd bare på grund af butikkens placering lige under en jernbanehvælving fra Victoriatiden.

General Eyewear

Arch 67, The Stables Market, Chalk Farm Road, London

Vis på kort

Rigby & Peller

Du kan helt sikkert finde perfekte julegaver i Rigby & Pellers enorme udvalg af lingeri, men vil du virkelig få din kæreste til at føle sig som noget ganske særligt, så bestil tid til hende hos én af deres dygtige ’bra fitters’. Hun går ud af butikken med bedre støtte og som en meget mere selvsikker kvinde.

Rigby & Peller

13 King’s Road, London

Vis på kort

Persephone Books

London er stadig et paradis for uafhængige boghandlere. Persephone, som Vogue har kaldt “svaret på en gavegivers bønner”, genoptrykker 107 forsømte litterære og faglitterære værker skrevet af (næsten udelukkende kvindelige) forfattere fra midten af det 20. århundrede. Butikken er en smuk bygning fra 1702.

Persephone Books

59 Lamb’s Conduit Street, London

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk