/\

ANNONCE

Få fat i nogle tegneblyanter eller tuscher, og stress af ved at tage udfordringen med malebogen op. Mærk nu, hvordan din stress forsvinder. Illustration af Johanna Basford
Få fat i nogle tegneblyanter eller tuscher, og stress af ved at tage udfordringen med malebogen op. Mærk nu, hvordan din stress forsvinder. Illustration af Johanna Basford

Livsstil

Mindfulness – sådan kobler du fra og lever i nuet

Sådan trækker du stikket ud for at nyde livet mere både på arbejde og i fritiden.

Vi kender alle rutinen: Vi planlægger sommerferien, oplivet over at forlade trædemøllen og sparke skoene af. Ingen bekymringer eller ærgrelser, bare masser af tid til at slappe af og lade batterierne op. Men mange mennesker, som går i feriegear, befinder sig pludselig på stranden med en drønende hovedpine eller på hotelværelset i kamp med en influenza. Hvis det er det, der sker for dig, er du ikke alene om det

Research på Tilburg University i Holland viser, at ’Leisure Sickness’ ikke er en myte, og at flere og flere mennesker desværre lider under den. Fra et lægeligt synspunkt er der en grund til dette: Når du føler stress – typisk på arbejde fra 9 til 16 – fungerer din krops immunsystem særlig godt. Det holdes oppe af ekstra doser af adrenalin, som er yderst effektivt, når der er masser af ting, der skal klares. Men når presset for præstation er væk, og adrenalinniveauerne dykker, så kan dit immunsystem bryde sammen, og kroppen bliver sårbar over for sygdom. Din krop indser, at det er i orden at blive syg og begynder så at foretage de nødvendige reparationer – og det kan ødelægge selv de bedst planlagte feriedrømme

En måde at undgå denne arbejde/fritid stressspiral på er at praktisere mindfulness. Mindfulness er en bevægelse, som bygger på østlige teknikker og filosofi, og den har fået flere tilhængere i løbet af de sidste år, hovedsageligt fordi den giver folk de redskaber, som de har brug for til at stresse af og få et bedre liv, både på arbejde og i fritiden.

“Vi lever i vores hoveder”

Stress mindre

Victoria Gårder fra Mindfulnessgruppen har fire forslag, som kan hjælpe dig med at afhjælpe stress.

 

  • Tiden er bare en tankekonstruktion, skabt af mennesker. Hvis du lægger hånden på en varm ovn, kan et minut virke som en evighed, men hvis du gør noget rart, kan en time virke som et minut. Døgnet har kun 24 timer. Hvordan vil du bruge dem?
  • Lev i nu’et. Vi bruger masser af tid og energi på at tænke på fortiden og bekymre os om fremtiden. Det skaber bekymring og oplevelse af tidsnød. Nu’et er det eneste tidspunkt, du har i dit liv, så når du lever i nu’et, og auto-piloten ikke længere styrer, vil tiden forsvinde. Gør hvert øjeblik til dit eget.
  • ‘Vær til’. Helt bevidst og hver eneste dag. Skriv et tidspunkt til at gøre det ind i din kalender, måske til at meditere. Når vi mediterer, træder vi ud af tiden og ind i evighedens nu.
  • Gør livet enklere. Når vi ser nøje på vores dage, indser vi, at vi bruger en masse tid på at læse nyheder, se tv eller på at være online. Pas på med, hvordan du prioriterer tiden, og giv bevidst afkald på nogle ting for at nyde at ‘være’ uden at handle.
Read more

Victoria Gårder, Mindfulness Instructor og COO i Stockholms Mindfulnessgruppen, siger, at mange af os i Vesten ‘lever i vores hoveder’ hele tiden, vi er altid på, har altid de samme tankemønstre, og at vi derfor i stigende grad lider af stress-relaterede sygdomme og almindelig utilfredshed. Hun siger, at mindfulness kan hjælpe os med at ændre på disse mønstre ved at forbinde os bedre med nu’et og give os nye måder at reagere på i en given situation.

“Vores hjerne er en muskel, og den kan trænes ligesom enhver anden,” siger Gårder. “Forskningen viser, at vores hjerner bygger spor, og jo mere vi bruger disse spor, jo stærkere bliver de. Så hvis vi altid tænker på arbejdsproblemer eller stresser over alt det, vi skal nå, vil disse spor blive vores ‘vante steder’, og vi vil få svært ved at komme væk fra denne såkaldte comfort zone, ligegyldig hvor vi er rent fysisk. Mindfulness handler om at skabe nye veje, som kan give os mulighed for at komme væk fra vores fastlåste mentale strukturer.”

Gårder siger, at samfundet lærer os at handle på vores tanker og følelser med det samme, i stedet for at tage os tid til at overveje vores handlinger og reaktioner. Hun siger, at hvis vi vil have mere indre ro, så har vi brug for at blive mere rolige: tænke rolige tanker, og roen vil begynde at indfinde sig. Tænke glade tanker, og glæden vil komme.

Det er dog ikke noget, man kan lære på en enkelt aften.  I stedet er mindfulness noget, som kræver lang tids træning og praksis, for at man kan opnå resultater. 

“Mindfulness hjælper dig til at ‘være’ i en tilstand, hvor vi ikke handler,” siger Gårder. “Vi ejes af vores tanker, vores følelser – og de trækker os med dem, i stedet for omvendt. I mindfulness kan vi kigge på vores følelser og tanker eller kropslige fornemmelser, og i stedet for at handle spontant på dem kan vi træde et skridt tilbage og betragte dem. Når vi gør det, skaber vi et rum inde i os selv, hvor vi er mere immune over for dårlige tanker eller stress eller følelser. Det giver os et helt anderledes ståsted, hvorfra vi kan leve vores liv.”

Hvordan du kan bruge mindfulness på ferien

En måde at finde det ståsted er når du går i seng. Når du ligger i sengen, lige før du falder i søvn, kan du kigge tilbage på dagen, men i stedet for at fokusere på alt det, der er gået galt, eller på ting der bekymrer dig, skal du finde tre rare ting, som er sket i løbet af dagen. Det kan være hvad som helst lige fra en succesoplevelse på arbejdet til en dejlig kop kaffe. Det kan være noget stort eller småt, tag dig tid til at tænke på de ting, som gav dig en eller anden glæde i løbet af dagen. Bagefter tænker du på et par ting, som du kan glæde dig til i morgen. Det kan være noget så enkelt som et kvarters ekstra søvn eller en frokost med en god ven. Formålet er at begynde at træne hjernen til at følge mere positive og behagelige tankebaner, og ved at gøre det hver aften vil du begynde at skabe disse nye tankebaner. 

Så hvordan kan du bruge Mindfulness i ferien?

“Når vi tager på ferie, har vi en masse forventninger. Vi skal slappe af, men vi har også en lang huskeseddel eller ‘to-do’ liste over ting, vi ‘bør’ opleve. Vi skaber et pres på os selv, når vi er på ferie, akkurat som vi gør det i hverdagen.”

‘Vores hjerne er en muskel, og den kan trænes ligesom enhver anden’

Gårder siger, at en vigtig måde, vi kan undgå en stressende ferie på, er ved at se kritisk på vores forventninger. Se i øjnene, at du kun har så og så mange timer om dagen, og at du ikke ‘behøver’ at gøre alt. Paris er der stadigvæk. Hvis du går glip af en udstilling, vil det ikke gøre den store forskel i dit liv i længden, og hvis det regner på stranden, er der masser af andre måder at bruge tiden på.

“Det er vigtigt at overveje, hvorfor du synes, at du ‘bør’ gøre noget bestemt. Vil du gerne tage på et bestemt museum, fordi det interesserer dig? Eller går du, fordi alle andre på Facebook siger, at det er det bedste i London? Når du bruger lidt tid på at overveje, hvorfor du vil gøre noget, vil det sætte dig fri til at træffe valg, som vil give en bedre oplevelse. Skil dig af med de ydre forventninger, og dyrk din egen ‘ting’, hvad det så end er.”

Bedre end Sudoko

Enchanted Forest er en malebog fuld af smukke illustrationer af skotske Johanna Basford. Det særlige ved den er, at den er beregnet på voksne. Det kan virke lavpraktisk, men at lægge farver på tegninger menes at skabe velvære og ro i hjernen, hvor det også stimulerer områder, der er forbundet med mobilitet og kreativitet. Basfords bøger er bestsellere på Amazon.com, og hun har for nylig underskrevet en kontrakt om to bøger mere.

Read more

bekymre os om fremtiden. Vi gentager situationer i hovedet og tænker, “Jeg burde have gjort det anderledes” eller “Fantastisk ferie, vi havde sidste år – jeg håber, det bliver det samme igen.”

Gårder siger, “Den slags er tidsrøvere. At genopleve fortiden eller bekymre sig om fremtiden tager tid og energi fra nutiden og stjæler den glæde, du kunne føle lige nu, eller det forhindrer dig i at se, hvad der sker lige nu. ‘Lige nu’ er den eneste tid, vi har til at leve vores liv. Fortiden er forbi, og selv om vi kan gøre os tanker om fremtiden, ved vi ikke med sikkerhed, hvad der vil ske, så nu’et er det eneste tidspunkt, vi har til at leve vores liv.”

Sociale medier er noget andet, der kommer imellem os og vores glæde over nu’et. At dele masser af selfies eller billeder af steder vi har været, gør den rigtige nydelse af oplevelserne mindre og forhindrer os i at være i nu’et. Gårder opfatter disse aktiviteter som ego-styrede og foreslår, at vi slukker for vores enheder en del af dagen, så vi bare kan ‘være’. Der er masser af tid til at dele feriefotos, efter du har haft dine dejlige oplevelser.

Så husk: Du kan ikke kontrollere, om David fra marketingafdelingen vil aflevere den vigtige rapport, mens du er væk – og at bekymre dig om det vil kun formindske din glæde over at være sammen med venner og familie i ferieparadiset. Brug tid på at skabe en afbalanceret ferie, som rummer nok fra din huskeliste, uden at du behøver at løbe stresset fra sted til sted. Nyd din ferie, og husk at hvert eneste øjeblik er her, lige nu – og når det er gået, kan du ikke få det tilbage. Så lev i nu’et, tag tingene i dit eget tempo, og værdsæt hvert eneste øjeblik, mens det sker.

 

Tekst: Judi Lembke 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk