/\

ANNONCE

Hotel Marques de Riscal
Hotel Marques de Riscal

Livsstil

Moderne hoteller af berømte arkitekter

Disse hoteller er skabt af nogle af verdens mest berømte arkitekter. De er monumenter over moderne design og tilbyder overnatning, som er fuldstændig unik.

Hotel Marques de Riscal, Elciego

Den canadisk-amerikanske arkitekt Frank Gehry, som bl.a. er kendt for sit Guggenheim Museum i Bilbao, genkendes let på sine flydende former og sine industrielle materialer. Denne særlige signatur-stil blev også brugt, da han byggede sit eksklusive vin-hotel i Rioja-distriktet i Spanien i 2006, hvor han skabte en beboet skulptur i områdets vinmarker og ældgamle landsbyer.

Calle Torrea Kalea, 1, Elciego, Spanien
marquesderiscal.com

Hotel Parco dei Principi

Hotel Parco dei Principi , Sorrento

Den italienske arkitekt og industrielle designer Gio Ponti er manden bag denne designklassiker fra 1961. Hotellet ligger på Amalfikysten, og noget af det særlige ved stedet er de fantastiske grafiske mønstre på blå keramikfliser – inspireret af havet. Hotellet har bevaret det originale Ponti-design, og alle detaljerne virker stadigvæk utrolig moderne. Udsigten over Napoligolfen er forrygende. 

Via Bernardino Rota, 44, Sorrento, Italien
royalgroup.it/parcodeiprincipi

Hotel Le Corbusier

Hotel Le Corbusier, Marseille

Den schweiziske arkitekt, som er kendt som Le Corbusier, var et af modernismens fyrtårne. Dette hotel i Marseille, som er bygget af grov beton mellem 1947 og 1952, er et af hans mest berømte værker, ikke mindst på grund af dets futuristiske tagplan med et soppebasin til børn og en fantastisk havudsigt. Stedet er også kendt for sin indflydelse på den såkaldt brutalistiske arkitektur.

Cité Radieuse, 280 Boulevard Michelet, Marseille, Frankrig
hotellecorbusier.com

The Hotel Luzern

The Hotel Luzern, Luzern

Jean Nouvel er berømt for sit DR Koncerthus i Danmark. I Schweiz byggede han en original bygning fra 1907 om til et fuldstændig moderne luksushotel i 2000. Nouvel designede alle detaljerne i indretningen, som stadig viser hans yndlingsfilm projiceret op på lofterne, så alle værelserne får forskellige farver. Udefra opstår en levende lysvirkning, som kan beundres herfra.

Sempacherstrasse 14, Luzern, Schweiz
the-hotel.ch

NH Torino Lingotto Tech, Torino

Renzo Piano har bygget den forhenværende Fiat-bilfabrik om til et bygningskompleks med mange anvendelser, bl.a. et meget moderne hotel. Halvdelen af værelserne har forrygende udsigter over Alperne – og der er bonusser som f.eks. en løbesti på taget (som før blev brugt til at teste biler) samt gratis adgang til grundlæggeren af Fiat, Giovanni Agnellis, kunstsamling. 

Via Nizza 230, Torino, Italien
nh-hotels.com

 

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk