/\

ANNONCE

Husmøder kan føre til store ideer. Foto: Magnus Glans
Husmøder kan føre til store ideer. Foto: Magnus Glans

Livsstil

Sveriges første kollektiv for globale iværksættere

Skandinavien har fungeret som "drivhus" for iværksættere de seneste år. I Sverige er Hus 24 stedet at være – et kollektiv for iværksættere.

Indtil for nylig havde Hus 24 en husplante, der fortalte Twitter-følgere om sit fugtighedsniveau. Shea Wilson, som etablerede systemet, lærte dog, at der er en grænse for folks interesse i den slags oplysninger.

"Jeg var i gang med en debugging-fase og ville vise plantens fugtniveau i en graf, så jeg fik den til at tweete hvert 5. minut, 24 timer i døgnet i to uger", fortæller han. "Jeg endte ganske enkelt med at spamme alle dens følgere og mistede næsten dem alle".

Det er en af de mest passionerede grupper mennesker, jeg nogensinde har mødt", siger Shea Wilson. Foto: Magnus GlansDet var et eksperiment i Internet of Things (IoT), som Wilson fortsatte med et andet objekt: En dør. Computeren, der administrerede plantens sociale mediekampagne, fungerer nu som webserver for Hus 24’s fordør, som lejerne kan låse op ved hjælp af en specialudviklet app.

Ud over hobbyprojekter som disse er det primære formål med Hus 24 at skabe en international iværksætteratmosfære og et netværk for ligesindede. Flere virksomheder, der er startet hos Hus 24, er flyttet videre, når de begyndte at ansætte flere medarbejdere. I øjeblikket huser den 5-etager høje bygning i Stockholms smukke Gamla Stan 12 personer.

Lisa Renander, der er en af projektets grundlæggere, har haft en passion for iværksætteri siden slutningen af sine teenageår. I forbindelse med skoleprogrammet Ung Företagsamhet fik hun og en veninde en idé til en kunstudstilling i gaderne i hjembyen Sundsvall. Da de gik ud af skolen, startede de et firma for at føre udstillingsidéen ud i livet.

"Den kører stadig i dag 15 år senere i udvalgte byer i Sverige", fortæller hun. "Det var mit første iværksættereventyr, hvor jeg forstod, hvor stærkt det er at udvikle en idé og nå sit mål".

Renanders næste firma, Go Enterprise, udviklede et undervisningsværktøj, der motiverer skolebørn til at blive iværksættere og problemløsere. Dette projekt førte hende til Stanford University, hvor hun var mentor for studerende, der læste teknologisk entreprenørskab i et par måneder, mens hun boede i et kollektiv i Blackbox Mansion.

"Huset var fyldt med iværksættere og fungerede præcist som i filmen The Social Network", fortæller hun. "Her var en flok iværksættere, der gik rundt i et stort hus, mens de brainstormede, drev deres egne projekter og udvekslede inspiration og kontakter. Det var lige som at komme hjem.”

I Californien mødte Renander Rob Meadows, som nu er CEO i Originate, et amerikansk-baseret firma, som udvikler og investerer i softwareprodukter. Han og Renander grundlagde Hus 24 i januar 2012.

"Jeg vidste ikke, om der var folk nok i Sverige, som var interesserede i dette koncept, og det var vigtigt at have Rob med om bord, fordi han kunne betale huslejen de første par måneder, uanset hvad", fortæller Renander. "Men huset var faktisk fyldt op fra dag ét".

De første beboere var svenskere, som havde boet i Blackbox, men nyheden om huset spredte sig hurtigt. I dag er beboerne i Hus 24 i midt i 20'erne og 30'erne og kommer både fra Sverige og fra udlandet.Hus 24 ligger på en af Gamla Stans brostensgader , og har 5 kompakte etager. Foto: Magnus Glans

Hus 24 ligger på en brostensbelagt gade og har 5 etager i en kompakt bygning. De nyeste beboere i Hus 24 bor i det største rum, hvor seks personer sover i tre køjesenge. De senest indflyttede starter i den øverste køje og flytter så langsomt ned til den nederste køje i takt med, at folk flytter videre til de mindre værelser på de øverste etager, hvor man bor 2 og 2. I midten af huset er der et fælleskøkken og fællesrum med flere borde. Og i vindueskarmen står Shea Wilsons berygtede plante.

Shea Wilson er oprindeligt fra San Diego og flyttede ind i Hus 24 for ca. et år siden. Han arbejder som konsulent for lastbil- og busproducenten Scania og driver også sin egen softwarevirksomhed, der hjælper ingeniører med at etablere fysiske testforløb til køretøjer."Ingeniørarbejde handler i virkeligheden om at tænke i problemløsninger", siger han.

"Selvom jeg er den eneste formelt uddannede i mekanisk ingeniørvidenskab, mener jeg, at mange af os her i huset har den der problemløsende tankegang og tilgang til ting".

En anden beboer er Jonatan Dahl fra en af forstæderne nord for Stockholm. Han arbejder fuldtid hos Spotify som webudvikler og skaber interne værktøjer, som hjælper andre ingeniører og teknikere i virksomheden med at optimere deres produktivitet.

Efter at have afleveret sit speciale skulle Dahl flytte fra sin studielejlighed og flyttede direkte ind i Hus 24, hvor han fik plads i det største lokale, som han synes, fungerer rigtig godt.

"Det, jeg godt kan lide ved dette sted, er, at der altid sidder folk i fællesrummet, som arbejder og er i gang med ting, og lige pludselig er man i gang med at udveksle idéer om emner som fremtiden inden for kunstig intelligens og den slags", fortæller han. "Vi har ingeniører, men vi har også en kvindelig skuespiller. Det er en god blanding”.

Sjovt er det ord, Ana Arab fra Spanien bruger, når hun skal beskrive huset. Hun flyttede til Sverige for et par måneder siden for at varetage en familievirksomhed og starte sit eget sikkerhedsfirma.

"Jeg elsker det", siger hun. "Denne flok minder mig om vennerne i filmen The Goonies. Atmosfæren er fantastisk. Vi har en sauna, og folk har det sjovt, og de laver eksperimenter i fællesrummet".

Skandinavien vrimler med start-ups - men hvor kommer pengene fra?

Skandinavien er med forrest i tech-udviklingen, men det er kun i Sverige, at det ikke er i hjemlandet, man finder de største investorer. 

Source: The Nordic Web

Et af eksperimenterne, som dog ikke har været den store succes, er at få god WiFi-dækning i huset. "Husets ingeniører laver en masse eksperimenter med WiFi-forbindelsen", siger hun. "Vi har en plante, som har en Twitter-konto, og jeg har det mest sådan: "Det er fint, men jeg har brug for WiFi. Jeg skal tale med min mor"".

For Arab og andre i huset handler Hus 24 tilsyneladende lige så meget om følelsen af at være en del af en gruppe som at udveksle idéer og inspiration.

"Jeg kunne have valgt at bo alene i en lejlighed eller bo her med fantastiske mennesker, som har hjulpet mig med at starte min egen virksomhed", fortæller hun. "Folk bruger masser af tid på at lede efter den rigtige lejlighed, men de tænker ikke på at finde de rigtige naboer".


Tekst: Chad Henderson

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk