/\

ANNONCE

Har den svenske midsommer behov for beskyttelse? Foto: Johnér
Har den svenske midsommer behov for beskyttelse? Foto: Johnér

Livsstil

Vores kulturelle arv – og hvordan vi beskytter den

Gamle stenbygninger er én ting, men hvordan beskytter vi "immaterielle" koncepter som mad og traditioner? Unesco har en plan, og nu sætter Skandinavien gang i med vores bidrag.

Sild, snaps og dans om majstangen i de lyse sommernætter – er det typisk svensk? Ja, måske.

Men en svensk tradition, som er lige så vigtig som fejringen af midsommer, er hverdagens elskede "fika", som handler om at mødes med en ven (eller venner) over en kop kaffe, ikke for længe og uden at det belaster personen, som inviterer.

I begge tilfælde handler det om "immateriel kulturel arv" – ting, der ikke kan berøres fysisk, som traditioner, musik, dans og håndværkstraditioner. Nordmændene kan fx fremhæve deres tradition med at "gå på tur" – altså at tage på udflugt til fods eller på ski. I Danmark ved alle, hvad "hygge" er – når vi spontant nyder livet sammen med de mennesker, vi holder af. 

Konvention om "bevarelse af det immaterielle"

Men lad os gå tilbage til der, hvor det hele startede.

I 1972 godkendte Unesco, der er FN's organ for uddannelse, videnskab og kultur, en konvention til beskyttelse af vigtig verdenskulturarv. Problemet var, at denne indeholdt en indbygget skævhed helt fra starten: Sammenlignet med Afrika og Asien optrådte et uforholdsmæssigt højt antal objekter fra Europa på beskyttelseslisten. Derfor var spørgsmålet, som måtte stilles, fra et bredere menneskeligt perspektiv, om gamle, livløse stenbygninger virkelig var det eneste, der var værd at beskytte?

Selvfølgelig ikke. Derfor vedtog Unesco i 2003 en konvention til "bevarelse af den immaterielle kulturarv", og mange udviklingslande var hurtige til at få deres traditioner med på den officielle liste. Men det skulle tage næsten 10 år før "Konventionen til beskyttelse af en immaterielle kulturarv" blev ratificeret i de skandinaviske lande – og det er først nu, at arbejdet rigtigt er kommet i gang. 

‘Vores arbejde har skabt stor opmærksomhed, da det betragtes som lidt specielt’

Annika Sjöberg er ansvarlig for koordinering af arbejdet i den svenske afdeling. Hun har været og bliver fortsat oversvømmet med forslag til immateriel kulturarv, som bør beskyttes, der indsendes af engagerede borgere og organisationer, som ønsker deres særlige traditioner inkluderet på listen, som skal være klar i løbet af de kommende år. Først når dette arbejde er afsluttet, kan processen med nominering af en eller flere af disse forslag til inkludering på den officielle Unesco-liste begynde.

"Mange svenskere har selvfølgelig foreslået midsommerfejringen, præcis som forventet. En tradition, som jeg personligt synes er meget spændende, er børnenes lege i skolegården. De omfatter klappe- og syngelege som Bro Bro Brille og So makaroni, som er overleveret gennem generationer, men ikke dokumenteret særlig grundigt".

"Gå på tur" eller tage på udflugt i Norge.

Traditioner skal kunne ændre sig og udvikle sig

Svenskernes smörgåsbord og fika-tradition har også vundet en række ivrige fortalere, det samme har ålefiskeri, nøgleharpe og sæterkulturen. Forslag er også indsendt inden for de maritime traditioner: Gamle skibsbyggerhåndværk som konstruktion af træskibe er for nedadgående og i risiko for helt at forsvinde.

"Vores arbejde har vundet stor opmærksomhed, da det betragtes som lidt specielt", siger Sjöberg. "Derudover har det også åbnet folks øjne for det faktum, at de ting, vi ikke fysisk kan røre ved, har stor indvirkning på den måde, vi lever på. Selv i et urbaniseret samfund er der viden, som vi bærer med os, som vi har arvet fra tidligere generationer – viden, der er vigtig at bevare og passe på".

Sjöberg fortsætter med at forklare, at pointen er ikke at bevare denne kulturelle arv i en stiv og rigid form, for traditioner skal have mulighed for at ændre sig og udvikle sig. Hun fremhæver også, at hendes arbejde ikke skal tolkes som et nationalistisk projekt, men mere som en form for multikulturel formidling. Hun får hjælp fra sin kollega Hildegunn Bjørgen fra Kulturrådet i Norge, som arbejder aktivt med at give forskellige minoriteter i landet inklusivitet. 

Smørrebrød, som danskerne elsker det.

"Vi ønsker ikke at ende i en situation, hvor vi siger "Det her er norsk, men det her er ikke norsk". Hvad sker der, hvis staten beslutter at blåstemple et kulturarvsobjekt, men ikke et andet? Det handler om at dokumentere den viden, der eksisterer i de forskellige traditioner. Det mest spændende er diversiteten, som eksisterer i dag, og den måde de forskellige kulturer interagerer med hinanden på".

Bjørgen forklarer, at håndværkstraditioner og folkedans allerede har en prominent plads i den nordiske bevidsthed, og flere engagerede interessegruppe har tætte samarbejdsrelationer med Unesco. Derfor er det vigtigere end nogensinde at fokusere på traditionerne hos oprindelige folk og nationale minoriteter samt bestemte dele af samfundet, som fx det homoseksuelle miljø.

Norge undersøger i øjeblikket muligheden for at skabe et nationalt overblik, gerne i et pædagogisk format og tilgængeligt for offentligheden via et digitalt arkiv. 

"Folk bliver tit helt tomme i blikket, når vi begynder at tale generelt om "immateriel kulturarv". Hvis vi derimod taler om forskellige traditioner i konkrete termer, som kan ses i forhold til virkelige begivenheder og folks hverdag, er situationen helt anderledes". 

Tekst: Oskar Ekman 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk