/\

ANNONCE

Den verdenskendte amerikanske dessertkok Milton Abel står bag bagværket hos Andersen & Maillard.
Den verdenskendte amerikanske dessertkok Milton Abel står bag bagværket hos Andersen & Maillard.

Foto: Lise Hannibal

Mad & Drikke

De bedste nye gourmetbagerier i København

København bugner af nye, lækre bagerier, der alle har det til fælles, at bagerne har en forbindelse til Noma. Det siger lidt om kvaliteten.

Det er længe siden, at luftlette discountrundstykker og smagløse formbrød var standard i hovedstadens bagerier. De seneste 10 år har bagerkæder som Meyers Bageri, Emmerys og Det Rene Brød ført an i en brødrevolution, der har gjort godt brød på økologisk mel, fuldkorn og surdej til københavnernes hverdagskost. Og de københavnske bagere bliver bare bedre og bedre. I øjeblikket knopskyder nye bagerier i hovedstaden med nogle af den københavnske madscenes topfolk ved roret – her er 4 nye gourmetbagerier, hvor brød og bagværk er i særklasse.

Juno the Bakery

For knap et år siden åbnede Emil Glaser Juno the Bakery, og siden har folk på Østerbro stået i lange køer for at få fat i den svenske, tidligere Noma-koks eftertragtede bagværk. Især har hans kardemommesnurrer nærmest opnået kultstatus, men også de knasende sprøde croissanter, surdejsbrødet og bollerne er værd at køre en omvej for. Bageriet bager brød hele dagen på de bedste, økologiske råvarer og er mest et udsalg, men der er også enkelte pladser ved vinduet, hvor man kan nyde sine nybagte køb sammen med en kaffe.

Juno The Bakery

Harts kanelsnegl med skinke er en usædvanlig, men usædvanlig god idé. Foto: Lise Hannibal

Hart Bageri

Britiske Richard Hart åbnede sit nye bageri for knap en uge siden, men good news travels fast, som man siger på hans modersmål, og bageriet er stuvende fuldt en almindelig formiddag. Og med god grund. For allerede inden Hart åbnede sin butik på Gammel Kongevej, leverede han brød til Noma, og kvaliteten er helt i top. Fantastisk brød og det lækreste bagværk, der smager af alt det gode, det er lavet af. Gå ikke glip af mandelcroissanten med karamelliserede mandler på toppen og marcipanagtigt fyld indeni eller den særlige kanelsnegl med skinke, der fungerer overraskende godt. Nyd dem på stedet ved en af cafébordene med en god kaffe eller tag dem med hjem.

Hart Bageri

Gammel Kongevej 109, Frederiksberg

Vis på kort

Mirabelle

Kokken Christian Puglisi slog sine folder på Noma, inden han blev kendt for Michelin-restauranten Relæ, Manfreds, Bæst og bageriet Mirabelle på Guldbergsgade. Mirabelle er både bageri, café og spisested med økologiske råvarer, der for manges vedkommende kommer fra Puglisis eget landbrug i Lejre. Melet til surdejsbrødet er ølandshvede fra Kornby Mølle, og som standard er der altid surdejsbrød, boller, rugbrød og croissanter samt dagens søde bagværk at tage med hjem. Hvis man er heldig at finde plads kan man også nyde bagværket på stedet med en kop kaffe fra The Coffee Collective.

Mirabelle

Guldbergsgade 29, København

Vis på kort

Dessertkagerne på Andersen & Maillard gør hele forskellen. Foto: Lise Hannibal

Andersen & Maillard

Den berømte dessertkok Milton Abel har tidligere været på Michelin-restauranterne The French Laundry i USA og hos Noma og Amass i København. Nu har han åbnet sit eget bageri og kafferisteri sammen med Hans Kristian Andersen fra Copenhagen Coffee Lab, og det er her, man skal hen, hvis man har en svaghed for god kaffe og søde sager. Det har de lokale for længst fundet ud af, og selvom stedet på Nørrebro er rummeligt, er der som regel fyldt op ved hvert eneste bord. Man får selvfølgelig god kaffe, og panini med forskelligt fyld, croissanter og snegle - men gå ikke glip af dessertkagerne. Det er dem, der gør hele forskellen.

Andersen & Maillard

Nørrebrogade 62, København

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk