/\

ANNONCE

Norge er blevet et herligt land for ølentusiaster. Ekspedisjonen Skjenkestove i Lofthus i Indre Hardanger byder på øl, cider og morsomme oplevelser. Foto: Helge Skodvin
Norge er blevet et herligt land for ølentusiaster. Ekspedisjonen Skjenkestove i Lofthus i Indre Hardanger byder på øl, cider og morsomme oplevelser. Foto: Helge Skodvin

Mad & Drikke

Norges bedste ølsteder

Interessen for øl og ølbrygning er eksploderet, og udskænkningsstederne konkurrerer ikke kun om at have det bredest mulige udvalg, men også om at have de mest specielle ølmærker.

Per Øyvind Arnesen.De store bryggerier har for længst fået konkurrence fra et væld af nye bryggerier, og i dag findes der ifølge Bryggeri- og drikkevareforeningen omkring 80 bryggerier i Norge. Det er godt nyt for alle, der elsker malt og humle.
Mulighederne for at smage nye ølmærker er bedre end nogensinde. Scandinaviantraveler.com bad ølkender og hjemmebrygger Per Øyvind Arnesen om at sammensætte en buket af de steder, hvor man får serveret den bedste øl i sommer-Norge. Arnesen er leder af dommerkomitéen i hjemmebryggerforeningen  Norbrygg og næstformand for Norske Ølvenners Landsforbund. Han blogger også om øl på Ølportalen og Ølhund.no.

Her er ølkender Arnesens favoritter:

Den gode nabo, Trondheim

I en gammel bygning i Bakklandet i Trondheim ligger den populære Den gode nabo, som har et godt udvalg af øl. En af de mere specielle øltyper, du kan smage i de hyggelige lokaler, er Stjørdalsøl – en øltype, hvor malten ryges kraftigt.

Den gode nabo

Øvre Bakklandet 66, Trondheim

Vis på kort

Trondheims mikrobryggeri

Dette er det næstældste mikrobryggeri i Norge og blev åbnet allerede i 1998. Bryggerne er dygtige og brygger velsmagende øl, der serveres sammen med lækker mad. Her møder du alt fra studerende til pensionister.

Trondheims mikrobryggeri

Prinsensgate 39, Trondheim

Vis på kort

Ølhallen er en institution i Tromsø. Mange røverhistorier er blevet fortalt her.

Ølhallen

Den traditionsrige Ølhallen slog dørene op i 1928, men kvinder fik ikke adgang før engang i 1960'erne. Stedet er berømt for sine mange dygtige historiefortællere, og ikke mindst sit gode sortiment. Bemærk, at de kun sælger norsk øl.

Ølhallen

Storgata 4, Tromsø

Vis på kort

Piccadilly Pub, Bodø

I Bodø bør du lægge vejen forbi Piccadillly Pub. Her bydes der på en lang række udenlandske og norske ølmærker. Du bør også prøve Bådin, der er en lokalproduceret øl.

Piccadilly Pub

Storgata 4 b, Bodø

Vis på kort

Cardinalen i Stavanger har et enormt udvalg af øl.

Cardinalen, Stavanger

Denne pub har et bredt udvalg med hele 507 ølmærker på fad. Her finder du også en del belgisk øl, som er interessant, fordi det i modsætning til de mere bitre ale-typer er velegnet til mad.

Cardinalen

Skagen 21, Stavanger

Vis på kort

Henriks øl & vinstove, Bergen

I denne bar i en ældre bygning er alt indrettet efter, at du skal smage og nyde øl. Derfor bliver der ikke spillet musik. På ølmenuen er der et bredt udvalg med mange norske og udenlandske mærker.

Henriks øl & vinstove

Engen 10, Bergen

Vis på kort

Ekspedisjonen Skjenkestove er en bryggeripub. Foto: Helge Skodvin

Ekspedisjonen Skjenkestove, Loftus

Her brygger de deres eget øl, og sammen med glasset serveres der morsomme oplevelser. Denne sommer kan du for eksempel deltage i Morellfestivalen (23. -26. juli). Der er kun åbent fredag og lørdag.

Ekspedisjonen Skjenkestove

Ekspedisjonen Skjenkestove, Lofthus

Vis på kort

Patricks Pub and Restaurant Kristiansand

Dette sted har et stort udvalg af norsk og udenlandsk øl, og du vil kunne smage alt fra belgiske ølmærker til øl brygget på norske og amerikanske mikrobryggerier med meget mere. Der arrangeres også ølsmagning.

Patricks Pub and Restaurant

Markensgate 10, Kristiansand

Vis på kort

Crowbar ligger på den trendy Torggata. Foto: Inga Ragnhild Holst

Crowbar, Oslo

Det her er et bryggeri og en pub under ét tag, som åbnede i 2012. Man har desuden hjemmebrygget øl og en særlig kebab lavet af grisetæer – eller hvad med helstegt pattegris? Torggata har for nylig fået en ansigtsløftning, og her ligger nu flere interessante steder på rad og række.

Crowbar

Torggata 32, Oslo

Vis på kort

Oslo Mikrobryggeri

Dette er Norges første mikrobryggeri, og her begyndte man at brygge øl længe før det blev in – helt tilbage i 1989 – hvilket gør denne klejne bryggeripub til en interessant oplevelse. De serverer kun deres eget øl, og udvalget kan derfor af og til være lidt begrænset.

Oslo Mikrobryggeri

Bogstadveien 6, Oslo

Vis på kort

Grünerløkka Brygghus

Restaurantentreprenør Jan Vardøen står bag denne gastropub med eget bryggeri. Her kan du drikke bryggeriets eget øl eller smage øl fra hele verden.

Grünerløkka Brygghus

Thorvald Meyers gate 30B, Oslo

Vis på kort

Schouskjelleren, Oslo

Denne bryggeripub er en oplevelse i sig selv, eftersom den ligger i den smukke kælder under det gamle Schous bryggeri i udkanten af bydelen Grünerløkka. Godt udvalg med flaskemenu og 15-20 ølmærker på fad. Tidligere lå Schoushallen her, dog i gadeplan, og i gamle dage var det et sted, hvor folk ofte drak deres løn op. I dag kommer ølentusiaster hertil for at smage øl, og støjniveauet i kælderen kan blive ganske højt om aftenen. Om sommeren er der udendørsservering.

Schouskjelleren

Trondheimsveien 2, Oslo

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk