/\

ANNONCE

Yokohamas havnefront. Foto: Shutterstock
Yokohamas havnefront. Foto: Shutterstock

Mad & Drikke

Opdag Yokohama

Yokohama ligger kun 20 minutter fra Tokyo og den er turen værd. Byen har formået at udnytte sin havnefront bedre end Tokyo, den har Japans største Chinatown, og den er mere kompakt og derfor lettere at komme rundt i end Tokyo.

Ligesom folk på Manhattan i New York engang mente, at Brooklyn lå meget langt væk, kunne Yokohama lige så godt ligge på månen for mange af beboerne i Tokyo. Alligevel er Yokohama en rejse værd, og så er togene i Yokohama langt renere og mere punktlige end New Yorks.

Sightseeing, museer og meget mere

Yokohama har Japans største Chinatown. Foto: ShutterstockI midten af 1800-tallet tvang den amerikanske kommandør Matthew Perry og hans ‘Sorte skibe’ Japan til at åbne sine havne for handel, men i stedet for at tillade udlændinge uhæmmet adgang, besluttede Tokugawa-shogunatet, at en søvnig fiskerlandsby syd for Tokyo skulle være adgangspunktet for de udenlandske handlende. Shogunatet varede ikke meget længere, og da Japan gennemgik de politiske reformer i Meiji-restaurationen, blev Yokohama en af landets vigtigste steder for udenlandsk indflydelse. I dag har Yokohama en af landets største (og for gastronomer bedste) Chinatowns, og kan sikkert regnes for en af Japans mest internationale byer. 

The Red Brick Warehouse

The Red Brick Warehouse er et landemærke, som startede som et toldkontor tidligt i 1900-tallet, og som blev renoveret for 10 år siden for at give plads til handel og spisesteder, som også danner ramme om en række udendørs kulturarrangementer i Yokohama.

The Red Brick Warehouse

Sankeien Gardens

På byens sydlige side ligger Sankei-en, en stor smuk japansk have, som oprindeligt blev åbnet for publikum i 1906, og som rummer en række gamle bygningsværker, der er flyttet til haven fra hele Japan.

Sankeien Gardens

58-1 Honmoku-Sannotani, Naka-ku

Vis på kort

Yokohama Museum of Art

Yokohama Museum of Art viser nutidig japansk og udenlandsk kunst, og har også en betydelig fotografisamling, bl.a. adskillige hundreder fotos af Robert Capa.

Yokohama Museum of Art

3-4-1, Minatomirai, Nishi-ku

Vis på kort

Cupnoodles Museum

Hvis din smag går i en helt anden retning, kan du prøve Cup Noodles Museum. Momofuku Ando opfandt instant Ramen og senere Cup Noodles, som sammen er spist af milliarder af mennesker. Historien om Andos opfindelse er interessant, men højdepunktet for mange besøgende er muligheden for at lave deres egne Cup Noodles ved at vælge mellem 5.000 smagskombinationer og selv at udsmykke emballagen.

Cupnoodles Museum

‪2-3-4 Shinko, Naka-ku

Vis på kort

Spis - både afslappet og eksklusivt

Yokohama har 16 restauranter med en eller to Michelin-stjerner, som tilbyder sushi, tempura, kaiseki osv., men restauranter med Michelin-stjerner er ikke et sædvanligt valg for den almindelige japaner. I stedet er det mest velkendte valg hvad man kalder en izakaya, en afslappet pub, hvor man kan få både mad og drikke til rimelige priser.

Gaburiya

Der er mange forskellige slags izakaya, men en rigtig god i nærheden af Yokohama Station er Gaburiya. Gaburiya er lille og mørk og chik, maden er meget lækker, og personalet er venligt, selv om de ikke taler så meget engelsk.

Gaburiya

2-6-1 Minamisaiwai Nishi-Ku, Yamada Bldg. 2F

Vis på kort

Yokohama Sukizuki

Sukizuki er mere afslappet.

Yokohama Sukizuki

2-77-1 Nogecho, Naka-ku

Vis på kort

Machinro

Hvis du har lyst til at spise i Japans største Chinatown, så har Manchinro, som blev grundlagt i 1892, holdt fast i den høje kvalitet og tilbyder kantonesisk køkken.

Machinro

153 Yamashitacho, Naka Ward

Vis på kort

Drik…and all that jazz

Verdens bedste jazzmusikere kommer ofte på besøg i Japan, for millioner af japanere elsker jazz, og der er stadig mange, som gerne vil betale for at høre musikken.  Der findes tusindvis af barer og kaffesteder i hele landet, hvor der afspilles jazz, men også masser af gode barer og klubber, hvor udenlandske og japanske musikere optræder med live musik om aftenen. En eksklusiv jazzklub, hvor internationale musikere ofte gør holdt i Japan, er Motion Blue, et par mere afslappede valg er Airegin og Jazz Spot Dolphy.

Motion Blue
Yokohama Red Brick Warehouse 2nd Building 3rd floor, 1-1-2, Shinko, Naka-ku
motionblue.co.jp

Airegin
5-60 Sumiyoshicho, Naka Ward
yokohama-airegin.com

Jazz Spot Dolphy
2F Dai Ichi Nishimura Bldg. 2F, 2-17-4 Miyagawa-cho, Naka-Ku
dolphy-jazzspot.com

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk