/\

ANNONCE

Tortillaer med kylling og chili-mayonnaise
Tortillaer med kylling og chili-mayonnaise

Mad & Drikke

Sæt tænderne i en ægte Napa-tortilla

Der er noget dybt tilfredsstillende ved at lave sine egne tortillaer. Her har vi brugt blåt majsmel, men almindeligt majsmel er også udmærket. Mayonnaisen krydres med hot sriracha-sauce.

Tortillaer med kylling og chili-mayonnaise

Til 4 personer

Ingredienser 

4 stk. kyllingebryst uden ben, med skind (hver på 100-150 g) 

1 tsk. knust hvidløg 

2 tsk. stødt spidskommen 

1 tsk. flydende honning  

1 spsk. olivenolie  

salt og peber 

Tortillaer 

180 g hvedemel 

120 g majsmel, blåt eller almindeligt 

½ spsk. rapsolie 

¾ tsk. salt 

250 ml kogende vand 

Chili-mayonnaise 

200 g mayonnaise 

1 spsk. sriracha-sauce 

2 tsk. dijonsennep 

Tilberedning 

1. Start med at tilberede tortilladejen.Kom mel, majsmel, olie og salt i en skål. Hæld kogende vand over. Rør det hele grundigt sammen. Ælt med melede hænder, til det bliver en blød dej. Tildæk med plastfolie og lad det hvile i 30 minutter. 

2. Bland alle chili-mayonnaisens ingredienser i en lille skål. Tildæk og sæt i køleskabet. 

3. Forvarm ovnen til 240 C.  

4. Bland hvidløg, spidskommen, honning og olie i en lille skål. Dup stykkerne af kyllingebryst tørre og læg dem på en grillrist med skindsiden opad. Pensl begge sider med olie. Krydres.  

5. Sæt risten i ovnen og bag det i 25-30 minutter, indtil kyllingekødet er stegt, og skindet er let brunet.  

6. Tag risten ud af ovnen og lad kyllingekødet hvile i 10-15 minutter. Bag tortillaerne imens. 

7. Del tortilladejen i 8 dele. Med godt melede hænder formes flade, runde pandekager af hvert stykke dej. Rul omhyggeligt hver tortilla ud, til den måler ca. 20 cm i diameter. Tortillaerne steges i 1 minut på hver side på en tør, varm stegepande. Tages af panden og stables, efterhånden som de bliver færdige. Tildæk dem, så de holdes varme. 

8. Skær kyllingekødet i skiver og server med tortillaerne, chili-mayonnaise og forskellige frugter og grøntsager, f.eks. skrællede appelsinskiver, revet hvidkål og rødkål, hakkede forårsløg og frisk koriander.


 

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk