/\

ANNONCE

Foto: Torbjörn Pedersen

Mennesker

Hun håndterer FN’s verdensmål på den nordiske måde

Den globale tech-industri har længe været beskyldt for at operere under sine egne regler, med ligestilling mellem kønnene som et af de mange stridspunkter. Det billede er dog ved at ændre sig, dels takket være en ny type af kvindelige ledere såsom SAP's Ann Rosenberg, der står bag et initiativ, som skal hjælpe med at gennemføre FN’s verdensmål.

Ann Rosenberg har travlt. Og ikke kun med de mange forpligtelser, man kan forvente, at kalenderen er fyldt med som ledende medarbejder hos softwaregiganten SAP. Som leder af SAP Next-Gen – et globalt fællesskab, der har fokus på innovation med et formål, og som hjælper virksomheder og borgere med at skabe relationer i den akademiske verden, opstartsmiljøet og til målrettede partnere for at imødekomme FN’s 17 verdensmål – ved hun også, at tingene skal gå, og går, meget hurtigt.
”For at kunne opfylde FN’s 17 verdensmål har vi brug for, at regeringer, borgmestre, virksomhedsledere, nystartede virksomheder, universiteter og borgere mødes og virkelig fører an med det formål”, siger Ann. Det er hendes faste overbevisning, at den eneste måde, vi virkelig kan lykkes med FN’s 17 verdensmål, er ved at have et fælles ledelsesmål, der involverer alle, og ikke kun dem i toppen. 

"Science-fiction tankegangen er ved at blive en rigtig stor ting"

For at sætte det i gang har hun hjulpet med at lancere en række initiativer ved forskellige møder rundt omkring i verden. Bare i de sidste par måneder alene er så brede emner som bæredygtig mode, adgang til uddannelse, ligestilling, nul madspild, udryddelse af fattigdom og borgerindflydelse blevet adresseret på den mobile verdenskongres i Barcelona, ved Det Verdensøkonomiske Forum i Davos og SXSW-festivalen i Austin.
”På virksomhedsniveau arbejder vi med virksomhederne, ser på deres forsyningskæde og måde at arbejde på for at få dem til at tage mere ansvar, fordi det for os alle bliver den nye normalitet at leve bæredygtigt. Hvis borgere handler, vil ledere lytte”.

En af de mnage paneldebatter, som Rosenberg  var vært for eller deltog i ved SXSW.”For mig er de 17. verdensmål en vejledende ramme, der samler ledere inden for bæredygtig udvikling i regeringer, industrier, den akademiske verden, NGO’er og institutioner og opfordrer dem til at gå sammen for at bevæge sig i en fælles retning”, fortsætter Ann, der, under en travl uge i Austin, hvor hun deltog i paneldebatter og diskussioner, var inde over mange af emnerne på SXSW-festivalen.

Mål #5 for eksempel – ligestilling – var særligt relevant, da eventet faldt sammen med Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.

”Vi har alle set, hvordan ligestilling har haft fokus i 2018, og vi tager nu emnet til næste niveau. Jeg arbejder meget med The Female Quotient, der fremmer ligestilling på arbejdspladsen gennem samarbejde. Sammen er vi fortalere for at anerkende kvinder som tankeledere og styrke den næste generation af målrettede kvindelige ledere, som er noget Sverige og Danmark har været rigtig gode til.

”Alle brancher er under forandring, og hvis kvinder leder mange af disse forandringer, vil vi i stigende grad se kvindernes rolle blive omdefineret i samfundet. Det er jeg overbevist om, fordi vi har set, hvad der kan opnås i Norden. Jeg siger ikke, at det er nemt, men det er muligt”.

Med en indbakke, der er så fyldt, er det fantastisk, at Ann stadig har kunnet finde tid til at forfatte en bog, der handler om at finde innovative måder at håndtere fremtidige udfordringer på. Science Fiction – A Starship for Enterprise Innovation er et spændende kig på, hvad hun kalder “Innovation 4.0”.

”Science-fiction tankegangen er ved at blive en rigtig stor ting, hvilket er grunden til, at vi kom på idéen til bogen. Jeg mener, at det er tid til, at folk bruger deres fantasi i form af science-fiction for at komme på de store idéer, der kan hjælpe til med at nå verdensmålene”, siger Ann.

“Ved at rejse og møde folk ansigt til ansigt er det meget nemmere for mig at forstå, lytte og forbinde de mest fantastiske hjerner og idéer”

Ann Rosenberg er oprindeligt fra København, men bor i dag i New York og har arbejdet hos SAP i 19 år. Med mange år i forskellige internationale roller har hun brugt flere timer end de fleste i luften.

”Ved at rejse og møde folk ansigt til ansigt er det meget nemmere for mig at forstå, lytte og forbinde de mest fantastiske sind og idéer for at forene folk med de bevægelser, der foregår derude og nå de 17 verdensmål”, siger hun.

På det personlige plan kan det godt være, at hun har forladt sin hjemby for et stykke tid siden, men hendes passion for Danmark forbliver uændret.

“Jeg elsker Danmark. Hver gang jeg har mulighed for det, besøger jeg min mor, som stadig bor der. Danmark er lidt som et eventyr for mig, og jeg savner det stadig – den smukke arkitektur i København, hyggen og det faktum, at landet føles så småt nu, hvor jeg har opholdt mig i USA så længe”, siger Ann og tillader sig selv at drømme et kort øjeblik, selvom hun har en hektisk tidsplan.

Det varer dog ikke længe. Hun stikker af igen, hele tiden med øjnene fast fokuseret på fremtiden og det næste mål. Ikke så mærkeligt, at hun har travlt.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk