/\

ANNONCE

Royale forpligtelser: Dronning Sonja skaber kunst i samarbejde med Magne Furuholmen. Foto: Tom A Kolsstad
Royale forpligtelser: Dronning Sonja skaber kunst i samarbejde med Magne Furuholmen. Foto: Tom A Kolsstad

Mennesker

Mød Dronning Sonja af Norge

Dronning Sonja af Norge er med sin kunstfond blevet protektor for unge kunstnere. Hun er også selv på vej til at blive en respekteret grafisk kunstner og åbner snart sin seneste udstilling i samarbejde med den norske musiker og visuelle kunstner Magne Furuholmen.

HM Dronning Sonja af Norge

Alder: 79
Født i: Oslo
Karriere som kunstner: begyndte at udstille sine værker i 2011.

Read more

Under en rejse i 2006 til Svalbard blev Hendes Majestæt Dronning Sonja af Norge bedt om at træde ind i en mørk hule under isen. Dronningen er en dedikeret amatørfotograf med en passion for naturen og kravlede smilende ind i hulen – som om hun på forunderlig vis havde forudset den store indvirkning oplevelsen ville få på hendes liv. Nede i hulen oplyste blitzen fra hendes kamera isen og viste en skønhed og detaljer, som ellers ville være forblevet skjult

"Billederne gjorde et stort indtryk på mig", fortæller Dronningen. "Og jeg tænkte længe over, hvordan jeg skulle bruge dem. Et par år senere begyndte jeg at bruge billederne som inspiration til mine grafiske værker, og jeg begyndte at lave abstrakte billeder af isen ved hjælp af grafiske tryk. Og jeg var vild med resultatet".

Dronning Sonjas arbejde bliver stadig mere eksperimenterende. Foto: Tom A. Kolsstad

Grafisk design involverer forskellige teknikker til fremstilling af billeder, normalt på papir med en trykmaskine. Det er en disciplin, der kræver snilde, tålmodighed og træning. Så da Dronning Sonja begyndte at studere grafiske trykteknikker, søgte hun rådgivning hos sine nære venner, den anmelderroste kunstner Ørnulf Opdahl og nu afdøde Kjell Nupen.

De etablerede kunstnere var så imponerede over Dronningens grafiske tryk, at de indledte et samarbejde med hende om værker, der skulle udgøre fundamentet for en succesfuld udstilling med landskaber som tema. En udstilling, de kaldte Three Journeys – Three Landscapes.

Samarbejdet mellem Dronningen og de to kunstnere inspirerede også til Dronningen at stifte en pris for unge kunstnere.

"Det var noget, jeg havde haft lyst til at gøre længe", fortæller hun. "At stifte en pris, der hjælper de unge og giver dem mulighed for at gøre noget, som de altid har haft lyst til at gøre, men som de ikke selv har råd til. Opmuntringerne fra Ørnulf og Kjell var den motivation, jeg havde brug for til at sætte gang i processen. De var begejstrede for idéen, og vi blev enige om at bruge overskuddet fra vores udstilling til at gøre drømmen til virkelighed."

H.M. Queen Sonja Art Foundation blev stiftet i 2011 med det formål at skabe interesse for og promovere udviklingen af grafisk kunst og grafiske teknikker. Samtidig blev Queen Sonja Print Award (QSPA) stiftet med det formål at motivere og styrke unge kunstnere.

Foto: Tom A. Kolsstad

I dag bærer Dronning Sonja prisens logo stolt og tæt på hjertet – en nål formet som en cirkel, der balancerer på en lige linje.  Og hun arbejder i disse dage hårdt på endnu en udstilling, hvor hun denne gang samarbejder med sin mangeårige ven og kollega Magne Furuholmen.

Magne Furuholmen

Alder: 53
Født: Oslo
Karriere: Musiker, sangskriver og visuel kunstner

Read more

"Dronningen og jeg mødtes for ca. 13 år siden ved en af mine udstillinger", fortæller Furuholmen. "Jeg syntes, hendes nysgerrighed var inspirerende. Hun er dedikeret på måder, jeg sjældent oplever hos andre, med et fleksibelt og videbegærligt sind. Det var hendes nysgerrighed, der dannede grundlag for vores kunstneriske venskab".

Furuholmen er måske bedst kendt som Mags, keyboardspiller og en af sangskriverne i den succesfulde norske popgruppesensation A-Ha. Men han er også visuel kunstner og har afholdt flere soloudstillinger i hele Europa. Han er medlem af bestyrelsen i QSPA, og lige som Dronningen har han modtaget undervisning af den nu afdøde Kjell Nupen.

Magne Furuholmen arbejder på værker, der vil blive udstillet på hans fælles udstilling med Dronning Sonja. Foto: Tom A. Kolsstad

På trods af det mangeårige venskab mellem Dronningen og Furuholmen og hans engagement i QSPA indledte de først deres kunstneriske samarbejde sidste år, da de begge deltog i en kunstworkshop i New York. De opdagede hurtigt, at de udfordrede hinanden og blev inspireret af hinandens idéer, og at de sammen skabte en fælles energi. Det tog ikke lang tid, før de havde fået idéen til en fælles udstilling baseret på to verdener, der mødes og bliver til én.

Udstillingens titel, Texture, refererer til de to kunstneres respektive inspirationskilder: Furuholmen arbejder med sprog og tekst, og Dronning er dybt fascineret af naturen. Udstillingens tagline er Text + Nature = Texture.

Foto: Tom A. Kolsstad

"Jeg var så glad for impulsiviteten og intuitionen", siger Dronningen, da hun skal beskrive samarbejdsprocessen med Furuholmen. Det ikke helt at vide, hvordan det ville komme til at se ud, men bare fortælle sig selv, at man bare skal blive ved. Ikke at vide, hvad der var rigtigt og forkert".Foto: Tom A. Kolsstad"Hendes energi og erfaring som visuel kunstner og grafisk kunstner giver mig mulighed for at relatere mig til hende som kunstnerisk kollega og ikke bare som dronning", siger han. "Det kræver mod at gøre dette i hendes position. Hun behøver ikke at stille sin kunst til offentligt skue og kunne bare have udøvet den som en hobby. Det faktum, at hun vælger at udstille sine værker og gennemføre projekter gang på gang, viser kun hendes passion og frygtløse stædighed, som i mine øjne er afgørende kvaliteter hos en kunstner".

Dronningen og Furuholmen har samarbejdet i 18 måneder og har lavet mere end to hundrede værker sammen. Deres udstilling Texture åbner i Bergen den 26. august, samme dag hvor vinderen af Queen Sonja Print Award 2016 bliver offentliggjort. Alle værker på udstillingen er til salg, og overskuddet går til Queen Sonja Art Foundation.

Dronning Sonjas besøg i en isfyldt hule i Svalbard for ti år siden inspirerede hende til udviklingen som grafisk kunstner, hvilket igen inspirerede hende til at hjælpe andre kunstnere in spe. En af de mange effekter af hendes kunst er en stigende interesse for grafisk kunst og design.

"Det er helt fantastisk, at grafisk kunst har så stort et momentum i øjeblikket", siger Furuholmen "Jeg siger ikke, at det kun skyldes QSPA, men jeg tror, vi har ramt en tendens i tiden. Gode initiativer har det med at falde sammen med tendenser i tiden, og det er virkelig sjovt at se, hvordan alt Dronningens arbejde bærer frugt nu".

Tekst: Andreas Francisco

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk