/\

ANNONCE

 Hultman fortæller, at han startede sine eksperimenter fordi han elsker blomster. Fotos: Chad Ingraham
Hultman fortæller, at han startede sine eksperimenter fordi han elsker blomster. Fotos: Chad Ingraham

Mennesker

Svensk kunstner i Shanghai

Den svenske kunstner Nicklas Hultman er ikke sikker på, om hans projekt "Static Flower" er kunst. "Måske ender det med at blive det," siger han. Han tænker ikke meget over sine værker – han skaber dem bare. Roberto De Vido mødte ham i Shanghai.

Hultman er kendt som Nicklas H. og kombinerer fotografier, håndtegnede tegninger og digitale illustrationer
Alder: 40
Født: Skövde, Sverige
Bor: Shanghai
Stilling: Visuel kunstner og grafisk designer
Karriere: Hans værker har været vist i hele Sverige samt i Berlin, Barcelona, Shanghai, USA og Storbritannien. Han har også succes som grafisk designer og servicerer en bred vifte af kunder. 
Hvad der kunne være sket: "Mine forældre ville gerne have, at jeg skulle blive maler – altså male huse, ikke lærreder – men jeg brød mig ikke om det, så jeg sagde op."

Read more

Før jeg mødte Nicklas Hultman, vidste jeg, at han er grafisk designer og visuel kunstner. På hans website kan jeg se fotos af en tatoveret arm, der holder en buket blomster op mod en hvid væg. På Instagram får jeg lidt flere hints fra de hashtags, han bruger til at beskrive nogle af sine fotos: #beard #ink #gay #shanghai #china #tattoos #temporarychinese #flowers. 

Et par uger senere er jeg på vej til en afslappet, elegant restaurant ved navn The Grumpy Pig i Shanghais Jing An-distrikt, hvor man kan få "virkelig gode hamburgere", garanterer Hultman.

Han sidder på restaurantens trappe, og jeg får med det samme øje på #skægget og #tatoveringerne. Jeg ved også, at vi er i #shanghai i #Kina. Han har dog ikke #blomster med, så jeg præsenterer mig selv, og vi går indenfor for at analysere den profil, jeg har sammensat ud fra hans hashtags.

Efter at vi har bestilt hamburgerne, som er præcis lige så gode, som han lovede, stiller jeg mit første spørgsmål: "Hvordan opfatter du dig selv? Grafisk designer? Eller visuel kunstner?"

Hultman tænker sig om et øjeblik og siger så: "I Sverige var jeg en grafisk designer, som lavede kunst i sin fritid. Her er jeg en visuel kunstner, som tjener til dagen og vejen ved at lave grafisk design."

Da han boede i Göteborg, havde Hultman aldrig udstillet uden for Europa. Efter at være flyttet til Shanghai med sin mand i 2014 ledte han efter lokale muligheder for at udstille sine værker, og selvom han kun talte meget lidt kinesisk, blev han hurtigt efterspurgt.

Han indsendte sine værker til Shanghais DAFF-festival og blev valgt som en af de centrale kunstnere. Men festivalen blev aflyst af myndighederne i sidste øjeblik – en udfordring mange arrangører af "alternative" kunstevents i Kina oplever jævnligt.

Hultman har aldrig været bange for at åbne nye døre eller prøve nye ting. Fotos: Chad Ingraham

Han udstillede sin serie "Static Flower" ved "Bring Your Own Beamer"-arrangementet i november, på "Paradise Lost"-udstillingen i Cardiff i Wales i oktober og november og på GRIN-galleriet i Providence, Rhode Island i USA, fra november til og med januar 2015.

Vi  har spist både hamburgere og pommes frites, da Hultman og jeg bevæger os et par opgange hen til en højloftet lejlighed i en gammel bygning, hvor han og hans partner er de eneste udlændinge. Der hænger vasketøj i gangen, og vi kan høre naboerne råbe til hinanden uden at forlade hver deres lejlighed. 

Mens Hultman koger vand til en kande kinesisk te, prøver jeg at forstå hans kunst. Jeg spørger ham om billederne, hvor han holder blomster op mod en væg: Hvorfor er det kunst? 

"Jeg siger ikke, at det er kunst," siger han. "´Jeg elsker blomster, og jeg synes, det er en dejlig måde at præsentere dem på. Jeg begyndte bare at gøre det for at dokumentere dem for mig selv. Og det viste sig at jeg kunne lide dem, og nu bliver det måske til kunst."

Jeg spørger, hvordan han laver sine "Static Flower"-blomster. 

"Jeg har puttet ting i scanneren et stykke tid," forklarer Hultman. "Jeg gør rummet helt mørkt.  Jeg holder blomsterne, og lyset fra scanneren skaber billedet. Det, jeg godt kan lide, er, at man ikke kan styre, hvordan det kommer til at se ud. Og når de er klar, udskriver jeg dem og scanner billederne. Og når jeg ser lyset bevæge sig, flytter jeg udskrifterne, så de bliver slørede."

 Niclas H’s blomster rejser verden rundt.

Hultman føler, han er ved at være ved vejs ende med "Static Flower", men han planlægger at blive ved med at scanne. 

"For nylig begyndte jeg at lave mønstre med ting, jeg ser, når jeg er ude i byen," fortæller han. "Man kan ikke ignorere den verden, vi lever i." 

"Jeg prøver ikke at sige noget, mindst af alt noget politisk," fortsætter han. "Når jeg gør noget, så gør jeg det bare. Jeg har ikke en stor, forkromet plan. Jeg forsøger ikke at gøre det godt eller dårligt. Det er bare sådan det bliver – godt eller dårligt."

Jeg spørger, hvordan Hultman klarer sig i Shanghai, når han ikke taler særlig godt kinesisk, og han fortæller: "Da vores toilet stoppede, var jeg nødt til at gå ud og købe noget for at løse problemet. Jeg måtte tegne et billede af det, jeg havde brug for. Så gav de det til mig og sagde noget på kinesisk, og jeg vidste ikke, hvad de sagde, så jeg smilede bare og gav dem pengene."

I kunstverdenen, præcis som i Shanghai, navigerer han i ukendte farvande. 

"I Shanghai aner jeg ikke, hvilke gallerier der er de bedste, eller hvilke kunstnere der er de mest spændende, eller hvor man skal gå hen eller ikke gå hen, og jeg forstår ikke, hvad de siger, så … jeg kan gøre præcis det, jeg har lyst til."

Og med de ord drikker jeg det sidste af min #kinesiskete og siger #tak og overlader Hultman til sine scanninger af #blomster og lytter til de #ældrekinesiskekvinder, som råber til hinanden på gangen i hans bygning. 

Tekst: Robert De Vido 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk