Steder
Alternative Zürich
Zürich er en rig og særdeles nydelig storby med særdeles nydelige mennesker og særdeles mange SUV’er. Men byen er mere end bedsteborgere og businessmøder på dyre restauranter. Den rummer også Schweiz’ største, alternative kultur – og barscene, et element i Zürichs urbane identitet, som mange tilrejsende aldrig når at opdage. Men med denne guide til anderledes spillesteder, kulturcentre, designmarkeder, byparker og pop-upbarer kan du opleve det bedste af den anden side af Zürich.

Stall 6 er stemningsfuld både ude og inde. Foto: stall 6

Stall 6
Stemningsfulde Stall 6 er mange ting – bar, yogastudie, klub, koncertvenue og teaterfoyer for eksperimentalteateret Gessnerallee lige overfor. Godt sted til en apéro, inde eller ude, hvor man kan chille med sin drink på en liggestol. VJs og DJs skaber solid fest i weekenden.
Stall 6
Gessnerallee 8
Vis på kort

Hive
Hive er Zürichs seje rugekasse for elektronisk musik og upcoming DJ’s, hvor man hurtigt ender med at have danset natten væk til svedige beats. Passende location i en gammel industribygning.
Hive
Geroldstrasse 5, Zürich
Vis på kort

Byhave, containerby, restaurant, bar... Frau Gerolds samler alt det hippeste alternative. Foto: PR

Frau Gerolds Garten
Omkring byhaven Frau Gerolds Garten samles alt det hippeste alternative i en miniby af cool. Selve haven er kun en brøkdel af Frau Gerolds Garten, og området dækker også Frau Gerolds Markt, en containerby med små designshops, kunst, café, bar og restaurant med lokaldyrkede råvarer. Fantastisk stemning ude i sommerhalvåret og hyggeligt rundt om pejsen i træpavillonen om vinteren.
Frau Gerolds Garten
Geroldstrasse 23/23a
Vis på kort

Rote Fabrik
I en tekstilfabrik fra 1880’erne ligger Zürichs alternative kulturcenter med mere end 300 events om året. Subkulturviben skabes af vægmalerier, eksperimentalteater, filmevents, digtoplæsninger, kunstnerværksteder og folde-ud-cykler. Den røde fabrik ligger fantastisk lige ned til Zürichsee og har et stort charmerende udeareal, hvor man kan hænge ud. Der er også en pris- og økobevidst restaurant, Ziegel au Lac.
Rote Fabrik
Seestrasse 395, Zürich
Vis på kort

Josefwiese og Im Viadukt. Foto: Nelly Rodriguez

Josefwiese og Im Viadukt
Så snart vejret er til det, mødes man i Josefwiese, en lokal bypark i det trendy Züri West-kvarter. Parken flankeres på den ene side af 36 pittoreske, gamle jernbaneviadukter, der er lavet om til caféer, madmarked og småbutikker, og har masser af græs og skyggefulde træer, grillpladser, legepladser og petanque-baner.
Josefwiese & Im Viadukt
Josefstrasse, Zürich
Vis på kort

Helsinkiklub
Helsinki er en ægte klassiker på Zürichs alternative scene, hvor kunstnertyper, cool kids og originaler fester til DJ’s, garagerock og alt derimellem, og holder releaseparties for smalle albums med sjove titler.
Helsinkiklub
Geroldstrasse 35, Zürich
Vis på kort

Rimini - pop-upbar ved badeanstalten. Foto: Rimini

Rimini og MontagsMarkt
Når aftenen falder på, åbner friluftsbaren Rimini, en af Zürichs hotteste pop-upbarer på flodbadeanstalten Männerbad ved Schanzengraben. Her drikkes drinks på vandet i selskab med de unge, smukke og kreative, og i sommersæsonen er det cool design – og loppemarked MontagsMarkt et must.
Rimini

El Lokal
Stemningsfuld bar med et eklektisk interiør af lyskæder, sømandsgear og farverige barstole. Fed musik, mad, drinks og hvad man ellers behøver til en god aften. Lejlighedsvis fodbold på skærm.
El Lokal
Gessner-Allee 11, Zürich
Vis på kort

Bäckeranlage. Foto: evamaria/flickrCC

Bäckeranlage
Blot et stenkast fra Zürichs gamle red light-district og bargade Langstrasse ligger Bäckeranlage, engang en skummel narkomanpark, hvor man ikke kom, hvis man kunne komme udenom, men i dag en urban oase, hvor områdets lokale hænger, går på ud på café, kulturhus og legeplads, griller eller hører musik. God stemning og velbesøgt året rundt.
Bäckeranlage
Hohlstrasse 67
Vis på kort
Publiceret: 5 september, 2017
Book flybillet
Brug dine point
Fra30 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE