/\

ANNONCE

Steder

Fabelagtig mad i Nice

Besøg disse restauranter, hvis du langt væk fra turistfælderne, men have fantastisk mad og betjening.

Det bugner med god madkultur og restauranter i Nice, og der dukker hele tiden nye op. De fleste restauranter i Nice ligger i den gamle bydel, eller omkring trækplasteret Rue Bonaparte. Begge områder tilbyder alt lige fra enkel mad i enkle omgivelser til gourmettempler og michelinoplevelser.

Her er et par tips til restauranter med professionel service og fremragende mad til meget rimelige penge. Husk at tjekke åbningstiderne, da mange restauranter har en eller flere lukkedage i løbet af ugen. Bon appétit! 

Foto: Olive & Artichaut

Artiskokker og meget mere

Olive & Artichaut fokuserer på god mad af høj kvalitet og lokale råvarer. Og ja, du vil højst sandsynligvis få serveret en skål med oliven og en smule artiskokpuré på din tallerken. Restauranten er ikke så stor, så det er en god idé at bestille bord. Hvis du ikke kan få bord, så prøv søsterrestauranten, Citrus, på den anden side af gaden, der har plads til flere gæster.

Olive & Artichaut

6 rue sainte Réparte, Vieux Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag-tirsdag: lukket. Onsdag: 19.30-22.00. Torsdag-søndag: 12.00-14.00 og 19.30-22.00

Foto: Via Latina

Italiensk i Nice

Det lokale køkken er tæt forbundet med det italienske, og der er mange steder i Nice, hvor du kan nyde ægte italiensk mad. Via Latina er ægte italiensk perle med både butik og restaurant. Ud over at tilbyde takeaway med lækre oste, oliven og charcuteri, serverer de frokost i butikkens moderne restaurant. Personalet trækker den autentiske, italienske stemning med til hjertet af Nice, og stedet emmer af syditaliensk, rustik atmosfære.

Via Latina

12 Boulevard Jean Jaures, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag: Lukket. Tirsdag-lørdag: 09.00-19.00. Søndag: 09.00-12.30

Foto: Bistro Chaud-Vin

Dejligt og uformelt

Bistro Chaud-Vin er centralt beliggende, og serverer altid god mad. Tavlen med dagens menu frister med forskellige retter og noget for enhver smag. Stemningen er afslappet og uhøjtidelig. Og du går ikke sulten hjem!

Bistro Chaud-Vin

6 rue Chauvin, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag-søndag: 12.00-14.00 og 19.00-23.00

Fiskerestaurant med danske aner

Pure & V er indrettet i skandinavisk stil, og retterne, der tilberedes af en dansk kok, er guddommelige. Pure & V er har en central og rolig beliggende tæt på Promenade des Anglais. Lukket mandag og tirsdag.

Pure & V

15 rue Bottero, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag og tirsdag: lukket. Mandag, torsdag, fredag og søndag: 12-14.30 og 18.30-22.30. Lørdag: 18-00-22.30.

Foto: L’eau de vie

Innovative retter

Hvor skal man spise på en mandag, når alt er lukket? Svaret er L’eau de vie! Her serveres overraskende retter, der fungerer usædvanligt godt, fx kalvekødsbryst med pastinak og vaniljepuré, eller blæksprutter med quinoa og granatæbler. Nyd maden med en lokal vin eller en Blue Coast-øl fra det lokale bryggeri.

L’eau de vie

11 rue Delille, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Lukket onsdag og søndag. Man, tirs, tors, fre og lør: 12.00-14.00 og 19-22.00

Vegatarvalg

Nice har mange vegetariske og veganske caféer og restauranter, men mange af dem, herunder Badaboom, har kun åbent i løbet af dagen. Badaboom tilbyder et stort udvalg af sunde juice, smoothies og varme drikke samt salater, snacks og dagens ret. Badaboom serverer også lokale øl og økologisk vin – vi er trods alt i Frankrig.

Badaboom

11 rue Francois Guisol, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-18.00. Torsdag-fredag: 08.30-22.00. Lørdag: 10.00-17.00. Søndag: lukket.

Foto: Les Agitateurs

Servering med ekstra omhu

Restauranten drives af tre venner, der gør en stor dyd ud af at tilberede, servere og præsentere deres fantastiske kreationer. Et besøg på Les Agitateurs giver lyst til at vende tilbage til restauranten igen og igen.

Les Agitateurs

24 rue Bonaparte, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Mandag og tirsdag: lukket. Onsdag og torsdag: 12.00-14:00 og 19.30-22.00. Fredag: 12.00-14.30. Lørdag: 19.30-22.00. Søndag: 11.30-15.00 og 19.30-22.00.

Udsøgt mad i den gamle bydel

Lille hyggelig restaurant med små borde og masser af liv og stemning. På Comptoir du Marché ændrer menukortet på tavlen sig, afhængigt af hvad der er tilgængeligt og friskt. Stedet kan være fyldt, men personalet forsøger altid at finde en plads på terrassen eller indenfor.

Comptoir du Marché

8 rue de Marché, Nice

Vis på kort

Åbningstider: Tirsdag-lørdag: 12.00-13.30 og 19.00-21.30. Søndag og mandag: lukket.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk