/\

ANNONCE

Steder

Guide til DUMBO - Brooklyns cooleste kvarter

DUMBO er et lille malerisk område ved vandet, der har fået sit navn, fordi det ligger “Down Under the Manhattan Bridge Overpass” i Brooklyn. Her er en guide til kvarterets restauranter og gallerier.

Faktisk ligger områdets ujævnt brolagte gader og forhenværende pakhuse – som nu er blevet til kunstgallerier, atelierer og butikker – både under Brooklyn Bridge og Manhattan Bridge. Her findes en eventyrlig udsigt til begge broer med deres ikoniske arkitektur, som slår bro over East River til Lower Manhattan.

Brooklyn Bridge Park. Foto: Shutterstock

Brooklyn Bridge Park og færgeterminalen i New York

Et af byens ny offentlige områder er den 344.000 kvadratmeter store Brooklyn Bridge Park, som stadig udvides med en række gamle handelsbrygger langs East River, i området som støder op til DUMBO og Brooklyn Heights. Stedet er smukt anlagt med en cykelsti, bakker og græs, hvor man kan holde picnic, med friluftsscener og postkort-skønne udsigter til Downtown Manhattan, som især ser fantastisk ud ved solnedgang. Det er et af de vigtigste stop på ruten for East River Ferry, som sejler mellem Manhattan og adskillige andre stop i Brooklyn, bl.a. Williamsburg.

Brooklyn Bridge Park

334 Furman Street, Brooklyn, New York

Vis på kort

The Powerhouse Arena

Arena danner rammerne om det legendariske kunstbogs-forlag PowerHouse Books. Det er en rå bygning, som bruges til flere kunstneriske og litterære formål, bl.a. til galleri, butik og boghandel og med et scenerum, hvor siddepladserne er gamle kirkebænke.

The Powerhouse Arena

37 Main Street, New York

Vis på kort

Vinegar Hill House

Et af nabolagets velbevarede hemmeligheder er Vinegar Hill House, en smukt indrettet rustik restaurant med en stemningsfuld baghave, der byder på det nye amerikanske køkken tilberedt med sæsonens råvarer.

Vinegar Hill House

72 Hudson Avenue, Brooklyn, New York

Vis på kort

Pedro’s

Dette hyggelige mexicansk-dominikanske spisested er simpelt og rart. Det ligger lige ud for “F”-togets stop fra Manhattan ved York Street i en grafittiprydet forhenværende handelsbygning, hvor de serverer rigtig gode happy-hour margaritas, klassiske tacos, enchiladas og burritos.

Pedro’s

73 Jay Street, Brooklyn, New York

Vis på kort

Også på 812 Grand Street, Williamsburg, New York

St. Ann’s Warehouse

Med sin beliggenhed i et forhenværende tobakspakhus er dette spillehus en central institution i DUMBO, og stedet har haft en vigtig rolle i områdets genopblomstring. I de sidste 34 år har huset bestilt, produceret og præsenteret en række forestillinger og opførelser, som ligger i krydsfeltet mellem teater og rock and roll, med stjerner som Marianne Faithfull, Lou Reed og John Cale. Er også kendt for innovative teateropførelser som Donmar Warehouses Julius Caesar, hvor alle roller blev spillet af kvinder.

St. Ann’s Warehouse

45 Water Street, Brooklyn, New York

Vis på kort

Brooklyn Roasting Company

Kaffebønnens venner vil ikke blive skuffede her. Med sin beliggenhed i et stort industrielt rum tæt ved vandet i DUMBO er stedet en tilbagelænet café med komplet baristaservice og bæredygtig fair-trade kaffe.

Brooklyn Roasting Company

200 Flushing Avenue, Brooklyn, New York

Vis på kort

Jane’s Carousel. Foto: Shutterstock

Jane’s Carousel

Denne skæve og smukke tilføjelse til promenaden ved vandet blev oprindeligt skabt til en forlystelsespark i Ohio i 1922, og karussellen har 48 udsøgt udskårne heste og to vogne. Bygherrerne David og Jane Walentas købte den i 1980’erne, hvor Jane restaurerede den omhyggeligt i hånden, før karussellen genopstod i sin gamle pragt i hendes atelier i DUMBO. Den kan ses inden i en glaspavillon skabt af Jean Nouvel, hvor den lyser op om natten som et fyrtårn. Nu kører karussellen igen (en tur koster 2 dollars for voksne).

Jane’s Carousel

Jane’s Carousel, Dockstreet, Brooklyn, New York

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk