/\

ANNONCE

Foto: Clément Morin

Steder

Her skal du spise og drikke i Catania

Fra vidunderlige skaldyr til lokal vin og lækre kager - her skal du hen, når du er sulten i Cantania.

Foto: Gran Caffeé del Duomo

Pragtfuldt uden at være pebret

Det perfekte sted at starte dagen er i den tidlige morgensol foran den smukke Sant’Agatas domkirke på Gran Caffeé del Duomo. Ikke fordi stedet ikke kan bruges til kaffepauser, drinks og måltider senere på dagen. 2,25 euro for en lækker cappuccino indtaget på hovedtorvet er heller ikke så ringe.

Gran Caffeé del Duomo

Piazza Duomo 11–13, Catania

Vis på kort

Foto: Clément Morin

Skaldyrsparadis

Der er selvfølgelig mange rigtig gode skaldyrsrestauranter i nærheden af fiskemarkedet. Hos Mm!! står menuen bl.a. på lækre grillede kæmperejer, tun og sværdfisk. Alt sammen noget, der må prøves, hvis man elsker fisk og er i Catania.

Mm!! Trattoria

Via Pardo 34, Catania

Vis på kort

Foto: Clément Morin

Grin og vin

Afrund en fantastisk dags sightseeing med et glas lokal Etna Rosso, lækker Marsala dessertvin eller andre gode valg på denne lille, men totalt autentiske og charmerende vinbar. Man kan bestille glas fra en af tønderne eller købe en flaske to-go for bare 2 euro. Vi blev betjent af ejerens 76 år gamle far med et stort smil. At besøge dette sted var en varm og skøn oplevelse.

Hosteria No. 2 Vini Sfusi

Via Riccardo da Lintini 17, Catania

Vis på kort

Foto: A Putia Dell'Ostello

En 24/7 hule

Du får en hjertelig velkomst på A Putia Dell'Ostello, en venlig, uformel restaurant og bar med borde indendørs og udendørs. Den er åben 24/7, har livekoncerter og DJ. Det mest spektakulære ved stedet er kælderen, som er placeret i en hule, hvor floden Amenano løber lige under dine fødder. Vil du bare se hulen? Der er en entre på 1 euro.

A Putia Dell'Ostello

Piazza Curro 1, Catania

Vis på kort

Spisning på hjørnet

Med sin beliggenhed under Piazza Mazzinis buegange mellem Piazza Duomo og Castello Ursino har Vecchi Sapori en stemning fra den gamle verden – især sent om aftenen. Frokostbuffeten og aftensmaden serveres både inde og ude.

Trattoria I Vecchi Sapori Da ­Maurizio

Piazza Mazzini 6, Catania

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk