/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Komponistens favoritter i LA

Filmmusik-komponistens Ludwig Göransson har boet i LA fi næsten 10 år, hvor han knap nok har stået stille. Her er nogle af de steder, der har holdt ham i gang.

 

Los Angeles' strande er kendt verden over. Foto: Shutterstock

Stranden

Tag på en dagtur til Malibu. Der er flere hemmelige strande. Min favorit er El Matador Beach. Afslut dagen med en tur langs den smukkeste highway i verden, Pacific Coast Highway eller PCH, og sæt så kursen mod Malibu Seafood for at spise frisk fisk og nyde livet. Hvis du gerne vil se kendte mennesker, så tag til Nobu i stedet.

Malibu Seafood

32350 Pacific Coast Hwy, Malibu

Vis på kort

Fra Griffith Observatory finder du den bedste udsigt. Foto: Shutterstock

Vantage Point

Det er en magisk oplevelse at stå øverst oppe på Griffith Observatory og se ud over hele LA. Man kan se al trafikken, men støjen fra bilerne lyder som havet i det fjerne, meget beroligende. Observatoriet ligger midt i den enorme Griffith Park, hvor du kan gå rundt i de smukke omgivelser i timevis. Men pas på pumaerne. Hvis du støder ind i dem, skal du stå helt stille.

Griffith Observatory

2800 E Observatory Rd, Los Angeles

Vis på kort

Opdag ørkenlandskabet i Joshua Tree National Park. Foto: Chelsea Bock

Ørkenrotte

Det føles sommetider, som om man er på en anden planet, når man er i Joshua Tree National Park. Det fascinerende ørkenlandskab er noget, jeg som svensker aldrig har oplevet før. Solskinnet breder sig ud over ørkenen og giver den neonfarver. Om aftenen skifter himlen mellem turkis og pink. Den kæmpestore nationalpark er også perfekt til bjergbestigning og er cool at campere i, men du kan også overnatte på hyggelige hoteller og AirBnBs i nærheden.

Joshua Tree National Park

Joshua Tree, Californien

Vis på kort

Tjek, om nogle interessante kunstnere spiller på The Bowl under dit besøg. Foto: Shutterstock

Live at the Bowl

Den legendariske Hollywood Bowl er et stort udendørs amfiteater, som er åbent fra maj til november. Det er det bedste sted at overvære en koncert. Performere fra Solange Knowles til George Benson har optrådt her, og der har også været filmforevisninger med levende orkestre. Tag en picnickurv og et ekstra tæppe med for at gøre det lidt mere hyggeligt.

Hollywood Bowl

2301 N Highland Ave, Los Angeles

Vis på kort

Pluk abrikoser på Brian Ranch Airport Orchard – friskere bliver det ikke. Foto: Shutterstock

Friskplukket frugt

Hvem har ikke drømt om at plukke sine egne abrikoser? I Californien kan den drøm gå i opfyldelse. Tag til Brian Ranch Airport Orchard i Antelope Valley, og pluk så meget du orker.

Brian Ranch Airport Orchard

34810 Largo Vista Rd, Llano

Vis på kort

Biografen Arclights Cinerama Dome har et lydanlæg i verdensklasse. Foto: Shutterstock

Biografen over dem alle

Der er også en Globen (en arena i Stockholm) i Hollywood. Forskellen er, at her er det en biograf. Arclights Cinerama Dome har et af de største lærreder i verden og et lydsystem i verdensklasse. Det er det bedste sted i LA at se film.

Arclight’s Cinerama Dome

6360 Sunset Blvd, Los Angeles

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk