/\

ANNONCE

Fotos: Dennis Janssen/Getty
Fotos: Dennis Janssen/Getty

Steder

På kanten af vildmarken i Lofoten

Øgruppen Lofoten er beskrevet som en af de største perler i verden, når det handler om biodiversitet. Her er aktiviteter for alle, men vigtigst af alt finder man en uberørt natur, ren luft og krystalklart rent vand.

 

Det, man som turist på Lofoten husker allerbedst, er den ufatteligt smukke natur. Øgruppen har længe været kendt som et fantastisk fiskested, men de seneste år er en lang række andre attraktioner også blevet populære – og det kan vi godt forstå. Hvem elsker ikke vandreture på fjeldet, hvalsafari i bugtene og at slentre rundt i pittoreske byer som Nusfjord, hvor man kan bo i de hyggelige røde fiskerhytter, kaldet rorbuer.

Vores guide er den indfødte øbo Børge Iversen, som bor i Ballstad på Vestvågøy.

Havet har altid været en vigtig del af livet for den 58-årige fisker og lokalpolitiker. Lige som det var for hans far og hans bedstefar. Og det er ikke kun fiskeriet, der får ham ud på sin båd. "Livet er perfekt med naturens vidundere omkring os," siger Iversen. "Mit job er mere som en hobby." 

Et liv i det fri

Hvad er det bedste ved at bo i Lofoten?

"Friheden og den friske luft. Og menneskerne. Folk heroppe er hårdtarbejdende mennesker, og vi har så at sige ingen kriminalitet på øerne."

Som mange andre øboer har Iversen det bedst, når han befinder sig udendørs. Om vinteren står de lokale på ski på bjergtoppene rundt om fjorden, og om sommeren spiller indbyggerne fodbold.

Fodbold er Iversens yndlingssport. Han vil gerne opleve en kamp i London eller Barcelona, men ud over det er der ikke meget ved de store byer, der trækker i ham. Han har kun været i Oslo og Stavanger få gange.

Som lokalpolitiker arbejder Iversen på at fremme det aktive kulturliv på øerne og forhindre olieboringer, som vil kunne forstyrre fiskebestanden.

Familietraditionen føres videre. En af Iversens døtre har valgt at følge i sin fars fodspor og er i gang med at uddanne sig til kaptajn.

Selvom Golfstrømmen giver Lofoten et mildere klima en andre steder på samme længdegrad, kan vejret stadig være udfordrende. Vejforholdene kan ændre sig hurtigt, når iskolde arktiske vinde stryger ind over regionen. Om sommeren kommer temperaturen sjældent over 15 °C. Hvis Iversen kunne få ét ønske opfyldt, ville det være, at vejret blev lidt varmere, bare en gang imellem.

"Nogle gange ønsker jeg mig det," siger han. "Men så tager jeg bare familien med på ferie til et varmere sted!" 

Et vigtigt habitat

Barentshavet er et af de reneste og mest produktive havområder i verden – og har derfor en ekstremt rig biodiversitet. Her finder man flere forskellige habitater, inklusive sandbund, koralrev og svampeformationer. Det er vigtige leve- og yngleområder for mange fiskearter, havpattedyr og havfugle.

 

Tekst: Johan Augustin

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk